Bilbrande hærger Danmark: Sådan sikrer du dig

I de seneste måneder har der været adskillige tilfælde af bilbrande rundt omkring i landet. Men lovpligtig ansvarsforsikring dækker ikke, hvis din bil bliver sat i brand

Adskillige bilbrande har hærget landet i de seneste par måneder. Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker ikke din bil. Foto: Kenneth Meyer
Adskillige bilbrande har hærget landet i de seneste par måneder. Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker ikke din bil. Foto: Kenneth Meyer

I især Østjylland og i hovedstadsområdet har en lang række bilbrande hærget de sidste par måneder. Og det kan blive dyrt, hvis man får sat ild til sin bil, oplyser If Skadeforsikring i en pressemeddelelse.

'Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker kun, hvis man volder skade på andres biler, men ikke skader på eget køretøj. Er man så uheldig at få sat sin bil i brand, og har man kun en ansvarsforsikring, så må man selv erstatte sin bil,' siger skadeekspert i If Skadeforsikring Theis Sørensen i pressemeddelelsen.

112 - 1. okt. 2019 - kl. 12:18 Otte bilbrande i nat: 'Det lugtede helt forfærdeligt'

Sådan sikrer du dig
Det er dog muligt at sikre sig, hvis man anskaffer sig en kaskoforsikring, oplyser Theis Sørensen.

'Kaskoforsikringen dækker skader, der sker på det forsikrede køretøj, herunder brand. Kan bilen ikke repareres, får bilejeren en kontanterstatning. Er bilen under et år gammel, er erstatningen nyværdien af bilen, ved biler over et år svarer erstatningen til handelsværdien,' siger han.

Det så voldsomt ud. Foto: Mathias Øgendal 112 - 15. okt. 2019 - kl. 04:50 Rykkede ud til flere bilbrande

Der findes også en billigere løsning.

'Delkasko har en begrænset dækning i forhold til en almindelig kaskoforsikring, men den dækker blandt andet skader, der er opstået ved brand,' siger Theis Sørensen.

Så sent som torsdag aften har Københavns Politi anholdt en 27-årig mand og sigtet ham for ni tilfælde af brandstiftelse på biler i Baldersgade på Nørrebro.

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere