Bilbrande hærger hovedstaden: Vækket af kæmpe brag

Nye bilbrande hærger i Storkøbenhavn

Otte biler blev natten til søndag brændt i Nøglens Kvarter i Albertslund. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
Otte biler blev natten til søndag brændt i Nøglens Kvarter i Albertslund. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
Følg Samfund

Gennem den seneste tid er Storkøbenhavn blevet hærget af bilbrande. Natten til søndag blev hovedstadsområdet igen hærget af bilbrande. Klokken 04.20 fik politiet på Vestegnen i Storkøbenhavn en melding om otte biler, der stod i flammer i Nøglens Kvarter i Albertslund. Det var ikke kun i Albertslund, at biler stod i flammer. For på Lygtemagerstien på Amager i København blev en varebil brændt af. For bilejerne er deres biler ikke til at kende, og de kommer ikke til at køre rundt på vejene igen. Undersøgelser fra kriminalteknikere skal slå fast, hvordan flammerne er opstået.

En optælling som Ekstra Bladet foretog 30. august viste, at 30 biler i Storkøbenhavn er blevet sat i brand i de sidste par uger. Ligesom adskillige andre biler er blevet forsøgt sat i brand. Den 24. august anholdt politiet har anholdt en 21 årige mand mistænkt for at stå bag ti bilafbrændiger. Efter et grundlovsforhør blev manden varetægtsfængslet i 13 dage sigtet for forsætlig brandstiftelse. Mens manden har siddet inde har der fortsat været biler i brand rundt om i hovedstadsområdet.

Flere af beboerne i Nøglens Kvarter er chokeret over de afbrændte biler i det stille rækkehuskvarter.

***

Væltede ud af sengen

 

 

I den kommende tid må Henning Otto Lassen bevæge sig rundt til fods, når han skal klare sine daglige gøremål. For natten til var han en af otte bilejere i Albertslund, der kunne se sin bil gå op i røg.

- Der er ikke særlig betryggende, og der er også mange, der er utrygge, siger Henning Otto Lassen, der ikke havde forestillet sig, at bilbrandene skulle komme til Albertslund.

- Vi er noget sure over det, men hvad kan man gøre? Så skal vi have noget overvågning op. Eller også skal man ud at gå vagt. Jeg havde ikke drømt om, at det ville komme herud, fortæller Henning Otte Lassen, der ikke håber, at han igen skal vækkes af en bilbrand.

- Man får et chok. Jeg var lidt rystet og væltede ud af sengen, så jeg var lidt chokeret, siger Henning Otto Lassen, der ikke havde forsikret sin VW Polo, da den var af ældre dato.

***

Fødselsdagsgave brændt af

 

 

Det er en rystet Allan Frandsen, der natten til søndag måtte se en fødselsdags til sin kone blive brændt væk. For familien Frandsens Audi fra 2001 er en blandt otte biler i Albertslund, der ikke længere kommer til at køre rundt på Vestegnen.

For Allan Frandsen var det en chokerende at se de brændende biler.

- Det er skræmmende at vågne op til. For du tænker 1000 tanker, fortæller Allan Frandsen, der ringede efter brandvæsenet og efterfølgende med en vandslange i hånden klatrede op på taget af sit hus for at undgå at få ilden til at brede sig.

Allan Frandsen, der gav bilen i 40 års fødselsdags til sin kone, har en søn på ti år. Og med tankerne rettet mod sin søn er søndagens begivenheder en rystende oplevelse for familefaren.

- Man tænker altid, at det ikke rammer os. Men det er skræmmende og frygteligt. Vi er utrygge, fordi vi har børn, fortæller Allan Frandsen, der ikke har meget tilovers for de folk, der går og sætter ild til biler.

- Det er nogle usle mennesker, fortæller Allan Frandsen, der til daglig arbejder som chauffør.

***

Det er gak i låget

 

 

Som de fleste andre bilejere blev pensionisten Karla Holdt vækket af bilbranden, der hærgede i Albertslund. Her mistede Karla Holdt sin Skoda Citigo, som hun til december kunne have haft i to år. Det er en chokeret Karla Holdt, der er ved at fordøje de begivenheder, der foregik lige ude foran hendes vinduer.

- Når man har boet her altid, og det hele pludselig står i flammer, så fatter man det ikke i første omgang, siger Karla Holdt, der har boet i Nøglens Kvarter i 52 år.

Karla Holdt har ikke meget tilovers for de folk, der eventuelt står bag bilafbrændingerne.

- Der er efterhånden ikke nogen folk, der har nogen samvittighed i dag. For ellers kan man heller ikke smide kæmpe sten ud ved en motorvej. Det er gak i låget det hele, fortæller Karla, der skal bruge sin mandag på at tale med sit forsikringsselskab.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé