Bilejere raser mod politiet: Det er dybt problematisk

Rigspolitiet overudnytter loven, når data om nummerplader gemmes i 30 dage, siger FDM

Vicepolitiinspektør ved NEC, Lars Mortensen, fortæller hvordan politiet bruger nummerpladescannere. Video: Heine Jørgensen
Følg Samfund

Det er dybt problematisk, at Rigspolitiet gemmer oplysninger fra overvågningen af bilisters nummerplader i en måned.

Det mener Torben Lund Kudsk, afdelingschef ved Forenede Danske Motorejere, FDM.

- I de her tider, hvor der næsten ikke er grænser for, hvordan man kan få uretmæssig adgang til data - tag bare det amerikanske valg - mener vi, at det er problematisk, når de danske myndigheder gemmer data på så mange mennesker, uden der egentligt er en grund til det, siger han.

- Vi har tilmed set en situation, hvor politiets kørekortregister blev hacket.

Kørekortregisteret med cpr-numre og oplysninger om efterlyste personer i Schengen-registrene blev hacket i sommeren 2012.

Ifølge lovgivningen bør oplysningerne fra nummerpladeskannerne kun kunne gemmes i 24 timer, hvis bilen ikke for eksempel mangler forsikring, syn, er efterlyst internationalt eller stjålet.

I praksis gemmes oplysningerne i 30 dage, bekræfter Rigspolitiet over for Information.

Det gælder også, selv om bilisterne ikke er mistænkt for nogen lovovertrædelser.

Datatilsynet slog i 2015 fast, at en opbevaring af oplysningerne i 30 dage "kun under visse omstændigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven".

- Loven bliver overudnyttet, fordi Rigspolitiet gør de særlige situationer til standard situationer, siger Torben Lund Kudsk.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde