Biler erstattet af både: Frankrig ramt af massive oversvømmelser

I Villennes-sur-Seine vest for Paris sejler indbyggere i både i stedet for at køre i biler.

Redningsarbejdere henter en mand, der ikke selv kunne forlade sit hus i forstaden Villeneuve-Saint-Georges til Paris. I Paris er Seinen steget med næsten seks meter. Foto: AP/Thibault Camus
Redningsarbejdere henter en mand, der ikke selv kunne forlade sit hus i forstaden Villeneuve-Saint-Georges til Paris. I Paris er Seinen steget med næsten seks meter. Foto: AP/Thibault Camus

Over 200 franske byer kæmper mod oversvømmelser, som også har skabt problemer i det centrale Paris med lukkede veje og skoler samt evakuerede hospitaler.

Regionale myndigheder i Paris siger, at oversvømmelserne er særligt omfattende i Villennes-sur-Seine vest for Paris. Stueetagerne i nogle huse står under vand, og indbyggere sejler i både i stedet for at køre i biler.

Oversvømmelser langs Seinen i Paris har medført, at floden står mere end fire meter over den normale vandstand og skaber store problemer i den franske hovedstad. (Artiklen forsætter under billedet)

Seinen i Paris. Foto: AP
Seinen i Paris. Foto: AP
 

I Paris er de berømte sightseeingbåde Bateaux Mouches er ude af drift. Eksperter venter, at flodens vandstand vil nå næsten seks meter - 5,95 meter - hvorefter vandstanden vil falde igen.

Dermed ventes oversvømmelserne ikke at blive så omfattende som i 2016, hvor Louvre måtte lukke i fire dage, da vandet nåede op på 6,10 meter.

Men verdens mest besøgte museum er i forhøjet alarmberedskab ligesom museerne Musee d'Orsay og Orangerie gallerierne. (Artiklen forsætter under billedet)

En billetbutik ved Seinen står under vand. Foto: Ritzau Scanpix
En billetbutik ved Seinen står under vand. Foto: Ritzau Scanpix
 

Louvres nederste etager med islamisk kunst er lukkede for besøgende.

Risikoen for yderligere oversvømmelser er mindsket. Men det ventes at tage lang tid, før vandet trækker sig helt tilbage, da store markområder langs Seinen er oversvømmet i det nordlige Frankrig.

- Det vil tage uger, før vi får en helt normaliseret situation, siger Jerome Goellner, som leder miljøindsatsen omkring oversvømmelserne. (Artiklen forsætter under billedet)

Foto: AP/Thibault Camus
Foto: AP/Thibault Camus
 

December og januar har været de mest regnfulde siden 1900, hvor man indledte officielle målinger, viser tal fra Frankrigs meteorologiske institut.

Politiet har advaret storbyens indbyggere mod at bade eller sejle i kano på Seinen under de ekstreme forhold.

Omkring 1000 mennesker er blevet evakueret fra deres hjem i forstæder til Paris. (Artiklen forsætter under billedet)

Foto: Ritzau Scanpix/Geoffroy van der Hasselt
Foto: Ritzau Scanpix/Geoffroy van der Hasselt
 

Nogle kældre i selve storbyens midte er blevet delvist oversvømmet.

Et lille hospital, hvor 86 patienter blev behandlet fredag, er blevet evakueret.

24 kommentarer
Vis kommentarer