Annonce:
Annonce:

Bilerne strandet i snedynger: Nu kommer frivillige til undsætning

Flere bilister sidder fast i sneen, og flere veje er umulige at passere

Sydsjælland er ramt af voldsomt snekaos onsdag. Video: Per Rasmussen
Annonce:
Følg Samfund

Stort set hele Danmark har onsdag været påvirket af den ekstreme snefygning og de voldsomme minusgrader, som har gjort trafikforholdene til det rene kaos.

Specielt på Sydsjælland er de påvirket af sneen, og her er flere af de små veje sneet helt til.

Biler er kørt i grøften, og på nogle af vejene, er det slet ikke muligt at komme frem.

Det forsøger landmanden, Preben Tving Andersen, nu at gøre noget ved, og derfor er han kørt ud i sin gravko for at rydde sneen væk omkring sin gård ved Skibinge og Ugledige.

- Jeg skulle selv have min bil ud, men det kunne jeg ikke på grund af sneen, så derfor gik jeg i gang med at rydde vejen, fortæller han til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet:

Også Falck hjælper med at få biler op fra grøften på Sydsjælland. Foto: Per Rasmussen
Også Falck hjælper med at få biler op fra grøften på Sydsjælland. Foto: Per Rasmussen
 

Hjælper frivilligt andre bilister
Preben har sin egen gravemaskine, og den bruger han nu til at skrabe sneen væk med.

Annonce:

- Jeg har mødt nogle biler på vejen, som er kørt fast i snedynger, og dem har jeg hjulpet med at komme fri, siger han.

Han er hverken blevet bestilt til at at rydde sneen eller får løn for det. Han gør det frivilligt.

- Vi kan jo ikke komme nogen steder på de små veje. Så derfor gør jeg det, siger han.

Ekstra Bladets mand i området fortæller også om flere biler, som er kørt fast i grøfter på grund af sneen.

En Falck-bil har blandt andet været på arbejde i området omkring Præstø, hvor en personbil og sneplove er hevet op fra grøften.

Artiklen fortsætter under billedet:

På rute 265 mellem Kalvehave og Præstø er en bil kørt i grøften. Foto: Per Rasmussen
På rute 265 mellem Kalvehave og Præstø er en bil kørt i grøften. Foto: Per Rasmussen
 

De små veje er mere udsat
Og hos Vejdirektoratet er de også godt klar over den massive mængde sne i området, men de har ikke et overblik over, hvilke små veje, der er blevet spærret.

Annonce:

- Det er klart, at de små veje bliver mere påvirket, fordi der er marker og de åbne områder, som giver større isiko for snefygning, siger Mette Nedergaard fra Vejdirektoratet.

Men ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der ikke meldt om nogle alvorlige ulykker, men de forstår, at sneen er til gene for trafikanterne.

- Vejmyndighederne gør alt, hvad de kan for at bekæmpe sneen på vejene. Imens må trafikanterne bare køre forsigtigt og efter forholdene, siger Ole Hald, vagtchef ved politikredsen.

Der er snekaos flere steder på Sydsjælland omkring Præstø. Foto: Per Rasmussen
Der er snekaos flere steder på Sydsjælland omkring Præstø. Foto: Per Rasmussen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: