Bilgigant i enorm fyringsrunde

Planen er, at man over en treårig periode skal afskedige 30.000 medarbejdere i Daimler-koncernen

Daimler står blandt andet bag Mercedes. Foto: Andreas Gebert/Ritzau Scanpix
Daimler står blandt andet bag Mercedes. Foto: Andreas Gebert/Ritzau Scanpix

Mindst 30.000 personer risikerer at miste jobbet hos den tyske bilgigant Daimler.

Det beretter de tyske finansmagasin Manager Mazgazin. Tidligere har nyhedsbureauet Reuters fortalt, at 15.000 medarbejdere stod for skud, efter at et bestyrelsesmedlem meldte ud, at coronakrisen havde kradset hul i pengekassen.

Hullet er nu blevet langt større.

Allerede i november før coronavirus havde man annonceret, at man stod over for en fyringsrunde med 10.000 personer på verdensplan, men det tal bliver nu opjusteret.

Planen er, at man over en treårig periode skal afskedige medarbejderne.

Den første runde af fyringer annonceret i november blev fremlagt i samme åndedrag med, at koncernen proklamerede, at de sparede penge i lønninger skulle investeres i udvikling af elektriske køretøjer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stemningen mellem medarbejdere og ledere skulle angiveligt være rigtig skidt. Foto: Ritzau Scanpix/ANDREAS GEBERT
Stemningen mellem medarbejdere og ledere skulle angiveligt være rigtig skidt. Foto: Ritzau Scanpix/ANDREAS GEBERT
 

Nu kan storfamilien køre elbil og spare penge

Store diskussioner
Og på de interne linjer og i bestyrelseslokalerne hos Daimler ser det ikke ud til, at forhandlingerne om fremtiden bliver vedtaget med et bredt flertal.

En udtalelse fra medarbejderforeningen i koncernen understreger netop dette.

'Tonen i vores diskussioner bliver hårdere, og det tester virkelig vores virksomhed.'

Daimler står blandt andet bag Mercedes-Benz, Smart, det amerikanske lastbil mærke Freightliner og det indiske lastbil-flagskib BharatBenz.

På verdensplan har Daimler 299.000 ansatte.

Stor undersøgelse: Her er bilerne vi er mest og mindst tilfredse med