Bilgigant tilbagekalder 2,4 millioner biler: 1000 danske biler berørt

Bilfirmaet Toyota tilbagekalder fredag 2,4 millioner hybridbiler på verdensplan

Forstå sagen på et øjeblik her.

Fredag morgen melder den japanske bilproducent Toyota ud, at de tilbagekalder 2,4 millioner hybridbiler på verdensplan.

 Tilbagetrækningen skyldes en systemfejl, der gør, at bilerne kan risikere pludselig at gå i stå under kørslen.

I Danmark er cirka 1000 biler berørt af en fejlen, der findes i bilens software.

- Bilerne er designet til, at hvis der sker en fejl på hybridsystemet, så går de i en fejlsikret tilstand, hvor man får mindre motorkraft, men hvor man dog stadig kan køre bilen på værksted. Denne fejl gør dog, at bilen ved en fejl på hybridsystemet kan finde på at lukke helt ned, og så kan man ikke køre videre, siger Anders Tystrup, pressechef hos Toyota.

Ikke farligt
Bilerne berørt i Danmark er Toyota Auris Hybrid, Toyota Prius og Toyota Prius+.

Og selvom bilen går ud, så er fejlen ikke farlig, fortæller Anders Tyrstrup.

- Servostyringen og bremseforstærkeren virker stadig, selvom bilen skulle gå ud. Så fejlen er ikke farlig, men det er selvfølgelig irriterende, at man ikke kan køre videre ved en fejl. Derfor laver vi denne her forebyggende sikkerhedskontrol, hvor vi opdaterer bilernes software.

Uden beregning
Bilister med de berørte biler vil modtage en besked fra Motorstyrelsen om at kontakte Toyota, men man kan allerede nu tjekke, om man har en Toyota, der er berørt af softwarefejlen, på Toyota Danmarks hjemmeside.

- Man kan indtaste sit stelnummer og se, om man har en bil, der er berørt. Men selvom man kan se, at man skal på værksted på hjemmesiden, skal man alligevel vente på brevet fra Motorstyrelsen. Men eftersom det kun er en softwarefejl, er det hurtigt ordnet på værkstedet, og det koster selvfølgelig ikke kunderne noget.

Kun Auris Hybrid produceret i perioden august 2010 til maj 2013, Toyota Prius produceret fra juli 2009 til juni 2013 og Prius+ produceret i perioden marts 2012 til november 2014, er berørt af fejlen.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere