Bilist tog fejl af pedalerne: Her smadrer han restauranten

Indisk bilist tog fejl af pedalerne og smadrede sin vens restaurant. Se overvågningsvideo fra stedet herunder

Se det vanvittige uheld her.

Gæster måtte flygte fra bordene midt i maden da en bilist i den østindiske by Ranchi ved et uheld kørte sin bil ind gennem en restaurants facade.

Føreren af bilen, 42-årige Ram Singh, mistede kontrollen over sin VW Polo, da han ved et uheld kom til at træde på den forkerte pedal, og derfor kom til at gasse op i stedet for at bremse under parkering af bilen, beretter nyhedsbureauet Caters.

Bilen smadrede derfor gennem facaden, hvor omkring 40 gæster sad og nød deres frokost, som med ét blev afbrudt.

- I et sekunds tid kunne vi ikke forstå, hvad der skete. Jeg var ved kasseapparatet, da jeg hørte en høj lyd af smadret glas. Derefter så jeg en rød bil smadre gennem væggen og komme lige mod mig, fortæller restaurantbestyrer Showkat Galeria.

Fire restaurantgæster kom lettere til skade ved uheldet, men kunne efter en tur på hospitalet tage hjem uden mén.

Ram Singh havde sin kone og 12-årige datter med i bilen da han påkørte restauranten. De slap alle uden skader.

Trods gode beviser i form af overvågningsbilleder fra stedet, slipper Singh for anmeldelse og retssag, da det viser sig at han er gode venner med restaurantens ejer.

Den 42-årige bilist har til gengæld lovet at betale for de skader han forvoldte.

Se den voldsomme video ovenfor.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere