Billede deler vandene: - Så store kan de ikke blive?

Alligatoren målte fire meter og var 317 kilo tung

Den var bestemt ikke lille. Foto: Georgia Department of Natural Resources
Den var bestemt ikke lille. Foto: Georgia Department of Natural Resources

Det var noget af en kleppert, som vildtlivsbiologen Brent Howze stødte på nær en sø i den amerikanske delstat Georgia.

Synet af den kæmpestore alligator havde sikkert fået ethvert fornuftigt menneske til at løbe bort.

Men ikke for Brent Howze.

Han valgte derimod at tage et billede af den.

Det skriver USA Today.

Billedet blev hurtigt delt over 1000 gange på diverse sociale platforme. Det fik flere mistænksomme brugere til at spekulere på, om det var et fupnummer.

'Jeg vidste ikke, at Godzilla fandtes', skriver en bruger.

En anden bruger skriver følgende:

'Det må simpelthen være et fupnummer. Så store kan de ikke blive?'

Men det passer.

Georgia Department of Natural Resources, hvor Brent Howze arbejder, bekræfter nemlig, at de tog alligatoren i deres forvaring.

Den var omkring 50 år gammel og målte fire meter og var 317 kilo tung.

Man var dog nødt til at aflive den. Alligatoren led meget, fordi den var blevet skudt flere gange og havde dybe sår.

Vær ikke bange
- Størstedelen af ​​alligatorer er ufarlige. De angriber primært, når man træder på dem eller rammer dem, når man svømmer, forklarer vildtlivsbiologen til det lokale medie WALB.

Han påpeger også, at alligatorer ikke ser mennesker som føde.

- Man er ikke i fare. De har levet blandt mennesker i århundrede, og det bliver de ved med, siger Brent Howze til mediet.

Alligatoren blev fundet 18. februar.

116 kommentarer
Vis kommentarer