Da coronasmitten buldrede løs i Danmark under den massive nedlukning i januar 2021, skulle alle følge de strenge restriktioner for at begrænse smittespredningen.
Men hos smitteopsporingen, som hører under Styrelsen for Patientsikkerhed, var der ikke styr på tingene.
Som Ekstra Bladet i dag kan fortælle, var der således ingen afstandskrav, ingen mundbind, og lokalerne var alt for små i politiets bygninger i Jonstruplejren i Ballerup, hvor corona-heltene arbejdede i døgndrift.
Det fortæller flere kilder til Ekstra Bladet, der alle arbejdede hos smitteopsporingen i december og januar måned.
- Der var simpelthen ikke styr på noget som helst, fortæller Kristoffer Laukamp, som var ansat i ni måneder.
Kristoffer og kilderne bliver bakket op af en rapport fra Arbejdstilsynet, som dengang kom forbi og konstaterede, at selvsamme smitteopsporing brød en masse corona-regler. Det medførte til strakspåbud fra tilsynet.
I rapporten står der blandt andet:
'Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet med smitteopsporing i Jonstruplejren ikke var planlagt og tilrettelagt, så det kunne udføres sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, fordi der ikke var truffet effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte med ny coronavirus.'
Artiklen fortsætter under billedet ...
Smitten løb løbsk
De dårlige coronaforhold kostede ikke kun dyrt på morale-kontoen. Flere medarbejdere fortæller, at der tilbage ved årsskiftet var adskillige, der blev smittet på arbejdspladsen.
Kristoffer Laukamp blev selv sendt hjem som nærkontakt dengang.
- Der var nok omkring 60 smittede personer i december og januar måned. Måske flere. Men det voldsomme var nærkontakterne. Fordi vi hele tiden var blandet med hinanden i forskellige rum, blev der som minimum sendt 30 mennesker hjem, når én var blevet konstateret smittet, fortæller han.
Ud fra Kristoffers erfaringer betød det, at knap 1800 mennesker blev sendt hjem i alt.
I sidste ende var det Styrelsen for Patientsikkerhed, der havde ansvaret for de kaotiske forhold hos smitteopsporingen.
Ekstra Bladet har derfor konfronteret Birgitte Drewes, der er vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed, om smitteudbruddet hos smitteopsporingen tilbage i december og januar måned.
- Tilbage i december måned. Hvad var jeres rolle dér?
- Politiet havde den daglige drift. Politiet bistod os.
- Så hvad var jeres rolle dengang?
- Vi fortalte, hvad rammerne for smitteopsporingen var. Og vi havde et tæt samarbejde med politiet, fordi de havde den daglige ledelse.
- Så det var politiets ansvar, det der skete tilbage i december?
- Det er jo smitteopsporingen. Så i sidste ende er det Styrelsen for Patientsikkerhed. Men den rapport tilbage i januar var på et tidspunkt, hvor politiet styrede den daglige ledelse.
- For den rapport er ret interessant. Det, der især gør den interessant, er de billeder, der er vedhæftet. Her kan man se, at folk sad som sild i en tønde.
- Ja. Det er din fortolkning af billederne. Det var jo også på et andet tidspunkt i pandemien.
- Ja, det var på et tidspunkt i pandemien, hvor den generelt var meget værre. Langt færre var ligeledes vaccineret.
- Politiet bistod os med drift.
- Hvordan kan det være, at folk sad, som de gjorde, hvis I havde det overordnede ansvar? I var jo dem, der var ’eksperterne’ på området.
- I forhold til indretningen skal du tage fat i politiet.
- Okay. Så Styrelsen for Patientsikkerhed sad ikke i de lokaler?
- Jo. Vi havde folk, der sad derude.
- Men de reagerede så heller ikke?
- Vi var i løbende dialog om, hvordan vi sikrede så gode rammer som muligt.
Nærmest alle regler brudt
I Arbejdstilsynets rapport står det klart, at det ikke kun var afstandskravene i de små lokaler, der ikke blev overholdt. Danmarks smitteopsporing var simpelthen mekka for regelbrud på coronarestriktionerne.
Rapporten beretter om de små arbejdslokaler, som også er til at se på billederne.
Den fortæller også om, hvordan afstandskrav ikke blev overholdt, at der ikke blev brugt visir/maske, at der hverken var ventilation eller regler om udluftning, at de, der var ansvarlig for de forskellige rums arbejdsindsats, gik fra rum til rum uden at spritte af eller tage nogen former for hensyn, at der ikke var lavet markeringer til kontaktpunkter og afstandskrav i fællesrum, og at de ansatte ikke sad ved faste arbejdsstationer eller arbejdede i faste arbejdshold.
Om mandagen kunne en medarbejder sidde i lokale 1, stol 4. Samme medarbejder kunne om tirsdagen sidde i lokale 12, stol 2. Det ændrede sig hele tiden.
Kilderne, Ekstra Bladet har talt med, bekræfter i øvrigt forholdene.
- Vi fejlede
Ole Kristensen, der er politiinspektør og som dengang havde medansvaret for smitteopsporingen, fortæller, at der var et kæmpe stort pres generelt i smitteopsporingen.
Det betød, at fokuset ifølge ham ikke lå på arbejdsmiljøet, men på at hjælpe de danske borgere.
- Der var et helt andet fokus end selve arbejdsmiljøet. Det erkender jeg. Vi fokuserede på selve arbejdet som en smitteopsporingsenhed. Og det er også derfor, Arbejdstilsynet kommer med den vurdering, de gør, fortæller Ole Kristensen og fortsætter:
- Vi fejlede. Det er jo tydeligt. Men man skal også forstå det store pres, der lå på vores skuldre. Det bortforklarer ikke, at vi ikke overholdt restriktionerne selv. Sådan blev virkeligheden bare.
Artiklen fortsætter under billedet ...
