Billeder går verden rundt: Syrisk flygtning tager sin killing med til Grækenland

En syrisk mand nægtede at efterlade sin lille kat derhjemme

Billederne af en syrisk mand, der tog sin killing med over Middelhavet i en slynge, går verden rundt. (Foto: Twitter)
Billederne af en syrisk mand, der tog sin killing med over Middelhavet i en slynge, går verden rundt. (Foto: Twitter)

Mediestrømmen flyder i disse dage over med voldsomme og sørgelige historier om syriske flygtninge.

Derfor skal der også være plads til en positiv én af slagsen.

Da en i medierne unavngiven syrisk mand som mange andre besluttede sig for at flygte fra de farlige vilkår i hjemlandet, nægtede han og familien at efterlade deres lille kattekilling, Zaytouna.

Derfor valgte manden at bære katten i en slynge rundt om maven, mens han krydsede Middelhavet for at nå til Europa.

Heldigvis lykkedes det både ham, familien og Zaytouna, som ifølge ham betyder ’Oliven’ på arabisk, at nå sikkert til den græske ø Lesbos.

Ved ankomsten blev der taget flere billeder af manden med killingeslyngen, og de deles nu i fuld fart via det sociale medie, Twitter.

1 af 2 Billederne af en syrisk mand, der tog sin killing med over Middelhavet i en slynge, går verden rundt. (Foto: Twitter)
2 af 2 Billederne af en syrisk mand, der tog sin killing med over Middelhavet i en slynge, går verden rundt. (Foto: Twitter)
61 kommentarer
Vis kommentarer