Billederne verden venter på: Dobbelt så tæt på solen som før

Europas rumagentur, ESA, og NASA har samarbejdet om en satellit, der efter fem måneder på sin mission bringer nye, banebrydende billeder af solen klokken 14 dansk tid

Foto: ESA/ATG medialab
Foto: ESA/ATG medialab

Forskere og andre rum-entusiaster verden over venter i spænding på det klokkeslag, der i dansk tid er klokken 14.

Satellitten 'Solar Orbiter' - eller SolO - tager de tætteste billeder af solen, der nogensinde er blevet taget. Og så tager den for første gang billeder af solens poler. Det oplyser NASA i en pressemeddelelse.

- Det bliver som at opdage Solens Antarktis, siger Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor ved Aarhus Universitet, til Ekstra Bladet, og fortsætter:

- Vi kommer faktisk her dobbelt så tæt på, som vi har været før, og derfor kommer vi ikke bare til at se nye dele af solen, men det bliver også i princippet dobbelt så skarpe billeder, som vi hidtil har haft. Det bliver rigtig, rigtig flotte billeder.

Foto: ESA/ATG medialab
Foto: ESA/ATG medialab
 

SolO er spækket med den nyeste teknologi og måleudstyr. For at beskytte satellitten har den et varmeskjold af titanium, der kan udstå en temperatur på op til 500 grader.

Selvom den bringer de tætteste billeder af solen nogensinde, skal den dog stadig holde sig på en sikkerhedsafstand af godt 42 millioner kilometer. Det skyldes, at solen som bekendt er meget varm - 5500 grader celsius på overfladen for at være helt eksakt.

Missionen er en del af et samarbejde mellem ESA og NASA. Sidstnævnte har primært været involveret i raketopsendelsen.

Håber at forhindre farlige solstorme
Jørgen Christensen-Dalsgaard har selv som medlem af ESA været med til at udvikle et centralt såkaldt PHI-instrument på satellitten. Den skal gennem måling af solens magnetfelter og gasbevægelser kunne komme med klimaforudsigelser, særligt kunne varsle om såkaldte soludbrud.

Den slags har han forsket i 'godt og vel 40 år', fortæller Christensen-Dalsgaard fra sin vestjyske ferieresidens, hvor han glæder sig som et lille barn til at følge med på NASA's hjemmeside

Et soludbrud er en kraftig eksplosion i solens atmosfære, der slynger solpartikler og elektromagnetiske bølger afsted med en fart tæt på lysets hastighed. En solstorm kan forårsage store skader på et højteknologisk samfund som vores eget. Og så kan den også få dødbringende konsekvenser for dem, der befinder sig i rummet.

- De her gasbevægelser kommer vi til at kunne se, og det har vi aldrig kunnet før. Det håber vi også kan være med til at forhindre soludbrud, som har kunnet være meget ødelæggende og har smadret satellitter, fået strømtransformatorer til at smelte sammen og skabt store strømsvigt. De kan ødelægge rigtig meget og koste rigtig dyrt, hvis de rammer, forklarer han.

Tidligere billede af solstorm. SolO kommer til at bringe billedere fra markant tættere hold. Foto: AFP/NASA
Tidligere billede af solstorm. SolO kommer til at bringe billedere fra markant tættere hold. Foto: AFP/NASA
 

SolO har været undervejs i knap et halvt år, siden den blev sendt i rummet tilbage i februar. Mange aspekter af dens opstigning har været skelsættende. Blandt andet den måde, man har formået at styre satellitten i en ny bane på.

- Når man sætter en satellit i rummet, følger den planeternes bane, som bevæger sig som skiver på en grammofon. Derfor har vi måttet ændre på banehældningen ved at sende den forbi Venus flere gange, så den fik et lille ekstra skub af Venus' tyngdekraft.

- Det får satellitens bane til at afbøje, sådan så SolO kan observere solens poler og komme tættere på solen.

Billederne bliver offentliggjort på NASA's hjemmeside, og Ekstra Bladet følger naturligvis op på fremvisningen.

367 kommentarer
Vis kommentarer