Billet-kaos: DSB-kunder kunne ikke købe billet

Onsdag morgen kunne DSB-kunderne ikke købe billet grundet en teknisk fejl. Problemerne er dog blevet løst, og derfor kan kunderne igen købe billet

Opdateret 10.18 - Det er nu igen muligt at købe billet, oplyser DSB på Twitter.

DSB oplever onsdag morgen tekniske problemer, og derfor er det ikke muligt at købe billetter fra hverken togselskabets app eller hjemmeside.

Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

- DSB App og netbutikken på dsb.dk kan i øjeblikket ikke foretage rejsesøgninger. Derfor kan billetter og kort ikke købes.

- Vi henviser til billetautomater og betjent salg på stationerne, skriver DSB i en kortfattet meddelelse på hjemmesiden.

- Vi har ikke rigtig nogen prognose for, hvornår problemet er løst. Vi vil stadigvæk opfordre folk til at prøve at købe en billet, der hvor de plejer, fortæller DSB Kommunikation til Ekstra Bladet.

DSB Kommunikation oplyser desuden til Ekstra Bladet, at rejsekort og pendlerkort ikke er ramt af de tekniske problemer, og folk kan derfor uden problemer stadigvæk benytte sig af denne mulighed.

Problemer tidligere på ugen
På Twitter er DSB onsdag morgen blevet gjort opmærksom på problemerne fra flere rejsende.

Tidligere i denne uge oplevede DSB også tekniske problemer.

En it-fejl satte mandag formiddag således en stopper for salget af billetter i DSB's billetautomater, på hjemmesiden og i DSB-appen.

Men nogle timer efter virkede billetsalget igen.

Mens systemet mandag var nede, kunne rejsekort og pendlerkort bruges til at rejse med tog.

Rejsende, der ikke havde disse muligheder, blev opfordret til at henvende sig til togpersonalet, når de steg om bord.

Hos DSB kunne man mandag ikke fortælle, hvad der udløste de tekniske problemer.

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere