Biolog: Pas på de her dyr i sommerlandet

Skovflåter er den største fare i den danske natur denne sommer. Derudover byder sommeren på mange brandmænd, men til gengæld få hvepse

Skovflåter er aldrig rare. Foto: DPA
Skovflåter er aldrig rare. Foto: DPA

Det er efterhånden ved at være sommerferie, en sommerferie hvor særligt mange familier grundet den globale corona-situation bliver og ferierer ude i det danske sommerland.

Den danske natur er som bekendt ikke helt så vild og frygtindgydende, som den er mange andre steder i verden. Men ikke desto mindre kan den godt bide fra sig.

Derfor bringer Ekstra Bladet her i samarbejde med Stephan Springborg, biolog og naturvejleder i Naturstyrelsen, et lille overblik over, hvad man skal være særligt opmærksom på ude i det grønne.

Skovflåter
Flåterne er altid den primære bagside af den medalje, en god sommerhustur i Danmark kan udgøre. I år er der særligt mange af dem, advarer Springborg.

- Der er mange skovflåter i år, fordi der er mange mus. Musene er talstærke, fordi der var meget frugt i bøgen sidste år, og det lever musene af. De flåter, der har siddet på mus, kan være smitsomme med borrelia, og det er der, det bliver farligt.

Cirka 10 procent af mus i Danmark har borrelia, og derfor er det altså ikke nødvendigvis alle flåter, som også har det.

Alligevel skal man passe på dem, når man går i højt græs på op til en halv meters højde. De, som bider dig, er meget små, og holder mest af tørvejr.

- Et godt trick er at komme bukserne ned i sokkerne, når man er ude i de område, de holder til, så har de svært ved at trænge igennem, forklarer Springborg videre.

Et bid fra en skovflåt fremvist på danske Mads Pedersens arm. Foto: Henrik Schütt
Et bid fra en skovflåt fremvist på danske Mads Pedersens arm. Foto: Henrik Schütt
 

Risikoen for smitte ved flåtbid er ikke sikkert fastlagt, men den bliver kraftigt formindsket, hvis flåten er fjernet inden for et døgn.

Flåtbiddet viser sig i form af en rødmen på huden, som så breder sig, klør og ligner lidt en skoldning fra for eksempel brændenælder.

Det vil så vokse og til sidst danne en ring. Det anbefales at markere omridset med en tusch og se, om det vokser, hvis man er i tvivl, om om man har fået et flåtbid. Og dernæst skal man gå til læge - men ikke for hurtigt, formaner Naturstyrelsen.

- Det kan ikke undersøges, før der er gået en uge til 14 dage. Man skal ikke gå i panik og suse til lægen med det samme, for lægen opdager det ikke fra blodprøven, før den tid er gået.

Et bid kan man sagtens undgå at opdage, hvis det sidder et sted, man ikke kan se på kroppen. Symptomerne er meget individuelle - alt fra kvalme, til svimmelhed, til hallucinationer eller lammelse. I få tilfælde død.

Borrelia kan i god tid dog sagtens kureres af din læge.

Fakta om Borrelia

Borreliose skyldes infektion med bakterien Borrelia. I Danmark overføres bakterien fra dyr til mennesker ved bid med skovflåten.

Der er flere symptomer på Borrelia. Første stadie viser sig inden for uger efter bidet med et karakteristisk rødt hududslæt omkring bidstedet.

I andet stadie kan infektionen sprede sig fra bidstedet til andre organer som eksempelvis hjernen. Symptomerne på Borrelia i hjernen viser sig typisk som hovedpine og stivhed i nakke eller ryg og nervesmerter eller muskellammelser - typisk i ansigtet.

Man skal være opmærksom på, at nogle patienter ikke opdager eller husker, at de har fået et flåtbid.

Infektionen overføres kun med flåtbid og smitter ikke mellem mennesker.

Man kan forebygge infektion ved at undgå flåtbid og ved at fjerne flåter hurtigst mulig. Infektionsrisikoen er meget lille indenfor 24 timer efter de har sat sig fast. Flåten bider sig fast der, hvor huden er tynd, og der er fugtigt, som for eksempel knæhaser, lysken, armhuler og hårkant.

Flåter kan dog sidde alle steder og hos børn ofte på hovedet.

Kilde: Statens Serum Institut

Flåter med mellemeuropæisk hjernehindebetændelse er ikke ret udbredte den her sommer, men man kan være meget uheldig at støde ind i dem på Bornholm, oppe omkring Allerød og Viborg, og de er også blevet fundet omkring Tisvilde.

Mere information kan findes på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Kæmpe flåt set i Danmark
Hyalomma marginatum.

En særlig drabelig flåt-type, der kan blive op til to centimeter lang, når den er fyldt med blod, er også blevet fundet i Danmark i løbet af disse måneder.

Det bekræfter Statens Serum Institut overfor Ekstra Bladet.

'Vi har set dem i Danmark, men det er kun voksne flåter. Endnu tror vi ikke, at Danmark er et sted, hvor de yngler,' skriver Statens Serum Instituts ekspert i virus & mikrobiologisk specialdiagnostik Karen Angeliki Krogfelt i en mail til Ekstra Bladet.

Du kan læse her, hvordan de er kommet til Danmark.

Brandmænd
Ligesom med skovflåterne er der mange brandmænd i år. De udgør en noget mindre fare end flåterne.

- Men de er rigtig trælse. Det svier, og det svier i lang tid.

Fangetrådene kan være svære at se og flyde rundt enkeltvis, hvis der er mange bølger, der slår brandmændene kroppe i stykker. Selv uden for brandmandens krop kan trådene have samme effekt og leve et selvstændigt liv, forklares det.

Brandmanden kan kendes fra vandmanden ved at være orange til rødlig og have en masse fangearme hængende under sig på op til flere meter. Så man skal holde sig på god afstand, hvis man skulle være i tvivl.

Læssevis af brandmænd i vandkanten ved Øststranden ved Hornbæk oktober 2016. Privatfoto: Berit Mundt
Læssevis af brandmænd i vandkanten ved Øststranden ved Hornbæk oktober 2016. Privatfoto: Berit Mundt
 

Hugormen
Hugormene er der altid, selvom de sjældent viser sig, når mennesker er i nærheden. De befinder sig som regel i meget sandede områder med lavt, tyndt græs, særligt på hedejord, i Vestjylland og Nordsjælland.

Hugormene er generelt sky og søger væk, når de hører mennesker trampe. For de fleste udgør et hugormebid ikke nogen fare, men det anbefales, at man altid søger læge.

- De fleste mennesker reagerer ikke så voldsomt på et hugormebid, og andre reagerer slet ikke. Men altid gå til lægen efter, det er mit råd, siger Springborg.

Hugorm er på justitsministeriets liste over dyr som private ikke må have hjemme. Foto: Thomas Borberg
Hugorm er på justitsministeriets liste over dyr som private ikke må have hjemme. Foto: Thomas Borberg

En god nyhed er omvendt, at sommeren i år ikke byder på mange hvepse, fortæller Springborg. Det vides ikke, hvorfor de i stor stil udebliver fra den danske sommer i år, men de vil ikke være savnet.

153 kommentarer
Vis kommentarer