Da atomanlægget Tjernobyls reaktor fire sprang i luften i dag for 30 år siden, blev området omkring reaktoren erklæret ubeboeligt for mennesker og mere end 100.000 mennesker blev i ugerne efter evakueret.
Den massive radioaktive stråling, der blev spredt over området og dets beboere har i de efterfølgende år haft store konsekvenser for antallet af kræft ramte i regionen, ligesom spædbørn i tusindvis er blevet født med misdannelser.
Men på trods af områdets radioaktive stråling, trives både planter og dyr tilsyneladende i det radioaktive område.
Undersøger stråling og dyr
Under navnet TREE har det britiske forskningsinstitut for økologi og hydrologi CEH, de seneste år overvåget området for at se, hvordan strålingen og befolknings pludselige forsvinding har påvirket dyre og planteliv.
Og resultaterne er ikke til at tage fejl af.
- For 30 år siden skete der to ting. Hele området blev forurenet og menneskene forsvandt. Det giver os en unik mulighed for at studere følgerne af begge, siger Mike Wood fra Salford University, der deltager i forskernes arbejde til britiske Telegraph.
Truede og fortrængte arter vender tilbage
Sammen med sit hold har professor Mike Wood opsat en række bevægelsesfølsomme kameraer rundt om i området omkring Tjernobyl, der har fanget mere end 90.000 timers videomateriale af området dyreliv.
Til forskernes store overraskelse har kameraerne haft rigeligt at se til.
Siden menneskene forsvandt fra området for 30 år siden, har en række fortrængte arter fundet tilbage til området.
Ifølge TREE har forskerne blandt andet fanget billeder af den brune bjørn, der før katastrofen ikke var set i området i mere end 100 år.
Det samme er tilfældet med den europæiske bison og den truede Przewalski-hest.
Przewalski-hesten blev sat ud i området efter katastrofen og kameraerne har fanget både billeder af brændemærkede dyr samt nye føl og de sjældne heste klarer sig nu så godt, at de er set bevæge sig udenfor det menneske fattige område.
Mennesker værre end radioaktivstråling
Foruden de store pattedyr, har forskerne konstateret, at også flere sjældne fuglearter er vendt tilbage til området.
- Man kan sige, at den overordnede effekt er positiv. Radioaktivitet har øget den potentielle fare markant. Men når der er mennesker i nærheden, bliver dyrerne skudt eller mister deres områder, forklarer professor Nick Beresford.
Det er dog langt fra alle der er enige i Beresford og Woods positive syn på dyrelivet i området. Andre forskere mener, at populationerne er gået tilbage, mens det ikke vides i hvilken sundhedstilstand dyrene på kameraerne er i.
- Vi siger ikke, at radioaktivitet ikke er så farligt, som vi troede. Det er snarere muligt, at manglen på mennesker er en mere positiv faktor for dyrene end den stresspåvirkning den radioaktive forurening giver dyrerne.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.