Birthe chokeret over brev i e-Boks

Der er tale om en alvorlig menneskelig fejl, som har ført til, at personfølsom post er havnet hos den forkerte, lyder begrundelsen

Denne mail fik Birthe Vinding i sin e-Boks. Privatfoto
Denne mail fik Birthe Vinding i sin e-Boks. Privatfoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

I slutningen af november tikkede et brev ind i Birthe Vindings e-Boks.

Brevet var fra Udbetaling Danmark, men da Birthe, der til daglig er folkepensionist og bor i Viby J, åbnede den, gjorde hun store øjne. Frem dukkede nemlig dybt personlige informationer på en anden kvinde. En kvinde, der bor i den anden ende af landet, som Birthe Vinding ikke kender.

Brevet skulle aldrig være sendt til Birthe Vinding.

Hun kunne dog genkende navnet, fordi Udbetaling Danmark allerede én gang havde sendt en lignende mail forkert til hende, som skulle være havnet hos kvinden, der bor i Koldby.

- Jeg gjorde dem (Udbetaling Danmark, red.) allerede opmærksom på problemet første gang. Derfor er det jo tankevækkende, at de kan sende en mail forkert igen, siger Birthe Vinding til Ekstra Bladet.

Samtidig fortæller hun, at hun frygter, at breve med hendes personlige oplysninger også er blevet sendt til andre.

I det seneste brev står der blandt andet oplysninger om, hvor meget kvinden fra Koldby får i boligstøtte, hvor hun bor og hendes personnummer.

Tina Olesen føler sig snydt af SKAT. Da hun tirsdag modtog en ekstra opkrævning, betalte hun straks. Men da det vidste sig, at indkrævningen var fejlagtig, kunne hun ikke få klar besked om, hvornår hendes penge kommer tilbage. Privatfoto Samfund - 6. nov. 2019 - kl. 14:30 Betalte straks: Føler sig snydt af SKAT

Undskylder alvorlig fejl
Udbetaling Danmark sender årligt 'mange hundredtusinde breve ud til danske borgere. Derfor er det særdeles vigtigt, at sådanne fejl ikke sker', slår Mette Beck, pressechef i ATP, der ejer og driver Udbetaling Danmark, fast over for Ekstra Bladet.

Samtidig beklager hun, at Birthe Vinding har modtaget mails, der ikke var tiltænkt hende.

'Jeg kan godt forstå, at Birthe er utilfreds. Vi har undersøgt sagen og kan se, at der er sket en meget beklagelig, menneskelig fejl hos os, hvor Birthes navn er blevet sat ind på en forkert sag. Vi har rettet fejlen nu, og jeg skal understrege, at ingen andre borgere har fået Birthes breve', skriver hun i en mail og fortsætter:

'Udbetaling Danmark ser med stor alvor på det her, og vi har ringet til Birthe og talt sagen igennem. Derudover følger vi reglerne for databrud, som også betyder, at Birthe bliver bedt om at destruere den anden borgers brev. Samtidig sender vi en orientering og en undskyldning til den borger, der har fået udleveret sine oplysninger til Birthe ved en fejl'.

Birthe Vinding bekræfter, at Udbetaling Danmark har kontaktet hende og undskyldt fejlen.

343 kommentarer
Vis kommentarer