Bizar frostskade lukker jobcenter: Så vildt ser det ud

Frostsprængte rør lukker jobcenter og aflyser tider med over 100 borgere

Jobhuset på Vestre Havnepromenade i Aalborg er lukket de næste dage efter voldsom vandskade. Foto: Aalborg Kommune
Jobhuset på Vestre Havnepromenade i Aalborg er lukket de næste dage efter voldsom vandskade. Foto: Aalborg Kommune

Jobhuset i Aalborg er natten til torsdag blevet ramt af frostsprængte rør, som har forårsaget så store skader, at alle bygningens seks etager står i vand.

Det fortæller Kommunikationskonsultent fra kommunen, Niels Jahn Knudsen. 

- Så vidt jeg er orienteret, så er skaden gået ud over vores ventilationsanlæg, hvor varmt vand derfor er fosset ud af bygningen, siger han til Ekstra Bladet. 

Lige nu står bygningen tilbage med store grønne plamager på murene, og det skyldes, at Aalborg Kommune har farvet deres fjernvarme grønt.

- Det har vi gjort for at opdage læk - det her er bare et meget stort læk, siger Kommunikationskonsulenten. 

100 personer påvirket
Over 100 personer skulle have været til samtale i jobhuset i dag, som huser Aalborgs jobcenter. De aftaler er nu aflyst.

Ind til videre forventer jobhuset, at de holder lukket til og med i morgen, måske længere, hvis der ikke er fundet nye lokaler inden.

Det forsøger udlejeren af bygningen, A. Engaard, nu på.

- Siden i morges har vi forsøgt at ringe til alle de berørte borgere for at finde en ny tid til dem. Men det er et større arbejde, da vores computere også er blevet ødelagt. 

Derfor får jobhuset på Vestre Havnepromenade hjælp fra et IT-firma til at finde frem til folks telefonnumre.

Andreas Nørgaard. Privatfoto
Andreas Nørgaard. Privatfoto
 

103 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere