Bjarne døde: Så fik naboerne deres livs fest

Inden sin død havde plejehjemsbeboeren sat 100.000 kroner af i sit testamente til en kæmpe fest for vennerne

Personale og beboere på Sæby Ældrecenter fik en kæmpe fest i stedet for en begravelse. Foto: Mick Knive Anderson/TV2 Nord
Personale og beboere på Sæby Ældrecenter fik en kæmpe fest i stedet for en begravelse. Foto: Mick Knive Anderson/TV2 Nord

Normalt er dødsfald en tragisk ting, der ikke bliver fejret med andet end en enkelt gravøl.

Men Bjarne Pedersen fra Sæby ville det anderledes, når han en dag havde draget sit sidste åndedræt. Vennerne skulle glædes i stedet for at føle sorg. Derfor testamenterede han 100.000 kroner til et brag af en fest for sine naboer på Sæby Ældrecenter.

Han havde selv planlagt festen for de cirka 100 ansatte og beboerne på plejehjemmet, som for nylig løb af stablen. De mødte op til festen med den røde løber rullet ud og iført deres stiveste puds til anledningen.

Tarteletter og islagkage
Bjarne Pedersen ville være fyldt 70 år 2. april, men det nåede han desværre ikke selv at fejre. Til gengæld gik vennerne på Sæby Plejecenter ikke glip af deres livs fest, da de kunne nyde både tarteletter og islagkage under festmiddagen til stor glæde for flere af deltagerne.

- Det er meget usædvanligt. Det har vi aldrig prøvet før. Men vi var henrykte, da Bjarne havde påtænkt os med 100.000 kroner til lidt fest i gaden, siger Elly Nielsen, der er social- og sundhedsassistent på Sæby Ældrecenter, til TV2 Nord.

- Bjarne var en mand, der var rigtig glad for musik og god mad. Derfor skal vi holde en fest i Bjarnes ånd. Så den er med Bjarnes livretter og hans favoritunderholdning, Curly Flowers, uddyber Elly Nielsen over for mediet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Musikerparret dukkede op til festen, hvor de optrådte for et begejstret publikum. Foto: Ernst van Norde
Musikerparret dukkede op til festen, hvor de optrådte for et begejstret publikum. Foto: Ernst van Norde

Besøg af Keld og Hilda Heick
Men god mad og lidt vådt indenbords var ikke det eneste, gæsterne kunne glæde sig over. Først havde Bjarne Pedersen arrangeret, at yndlingsbandet Curly Flowers leverede underholdningen til festen.

Men det var ikke aftenens eneste musikalske indslag. For kort efter dukkede dansktopbandet Keld og Hilda Heick op og supplerede med et par sange.

- Vi er jo så opløftede, når vi er til sådan en fest. Den kan vi jo glæde os over i mange dage, lyder det fra Lillian Emsholm, som er beboer på Sæby Ældrecenter.

Se også: Kynisk hjemmehjælper: Narrede ældre mennesker for millioner kroner

DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, svarer, at det er regionerne, der nedlagde de lokale sygehuse.
Foto: Jens Dresling Politik - 28. mar. 2019 - kl. 09:37 Voldsom vrede rammer Tulle: 'Hvorfor blev de lokale hospitaler nedlagt?'

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere