Black Friday: Sådan vinder du priskampen

PRISANALYSE: Der er stor forskel på, hvilke produkter du faktisk kan spare noget på

Hvad er op og ned, når det kommer til returret og reklamation? Maria Liljeqvist fra Forbrugerrådet Tænk fortæller om dine rettigheder og giver tips til at finde den skarpeste pris. Producer: Lasse Brøndal

Hvis danske forbrugere i dag og de næste par dage føler sig voldsomt rundtossede over de mange tilbudspriser under Black Friday og Cyber Monday, er der en ganske god grund til det.

For udover at der er mange produkter at vælge imellem, så er det ofte som at være med i et lotteri, hvis du skal finde et rigtigt godt tilbud.

Se også: Pas på: Black friday kan koste dig dyrt

Svært at gennemskue
En aktuel analyse af flere end 30.000 priser fra 47 forretninger, som prisportalen PriceRunner har lavet, afslører, at næsten 15 procent af alle produkter er steget med mindst 10 procent siden 1. september.

- Og det betyder, at den rabat, du ser, ikke er ensbetydende med, at du gør en god handel på selve dagen.

- Det er svært for den enkelte forbruger at gennemskue, siger Maria Liljeqvist, seniorjurist fra Forbrugerrådet Tænk, til Ekstra Bladet.

Se også: Billig mobil har den bedste skærm

- Hvad er så det bedste trick til at vide, om man gør en god handel?

- Vi anbefaler, at man går ind på PriceRunner og tjekker historikken måske op til seks måneder eller et helt år tilbage.

- For så kan man jo se, om varens pris måske har været lige så god på et andet tidspunkt end lige præcis på Black Friday.

Ifølge analysen fra PriceRunner gemmer der sig da også gode tilbud i tilbudsjunglen. Således forventer portalen, at prisen på op mod 20 procent af alle produkter i de testede forretninger nedsættes med i gennemsnit op til 18 procent.

Genrebillede - der er ikke tale om falske barer på dette billede. Foto: Ritzay Scanpix 112 - 28. nov. 2019 - kl. 08:54 Styrelse advarer mod falske varer under Black Friday

Kan den byttes?
Forbrugernes udfordringer handler dog om mere end rabatter, advarer Maria Liljeqvist. Ens rettigheder betyder også meget for, om man ender med at gøre en god handel.

- En mindre butik kan for eksempel godt skrive, at den her vare kun kan byttes i otte dage. Eller fordi det er en udsalgsvare, så er der andre regler for at bytte den. Måske kan den slet ikke byttes.

- Så du skal tjekke, hvad dine rettigheder er i den enkelte butik. Og så overveje om du stadig ønsker at købe varen i den butik.

Se også: Apples nye ur imponerer: Bedste nogensinde

Også på internettet skal man passe på, hvis man vil handle på for eksempel Black Friday. Få her råd til sikker onlineshopping. Producer: Lasse Brøndal

Se også: Sælger fladskærme med falske tilbud

- Så det kan give nogle problemer for dem, der køber ind til julegaver?

- Hvis man køber en julegave på Black Friday, kan det betyde, at du hverken kan bytte den eller få pengene tilbage. Derfor er det også vigtigt, at dine rettigheder er skrevet ned for eksempel på kvitteringen, så du senere kan gå tilbage. Også efter jul.

- Hvordan beskytter man sig bedst, når man handler på nettet?

- Den store forskel er, om du handler inden for eller uden for EU. For hvis du handler inden for EU, har du som udgangspunkt 14 dages returret. Handler du uden for EU, skal du passe på, fordi der kan komme told og moms oveni varens pris. Og så har du slet ikke de samme rettigheder, som når du handler i EU.

- Man skal også tjekke de enkelte hjemmesider for at se, om de virker troværdige. Har de et e-mærke eller et cvr-nummer? Kan du komme i kontakt med virksomheden? Har hjemmesiden et troværdigt sprog eller er den fyldt med dårlige oversættelser?

- Hvis du på nogen måde er i tvivl, om den her hjemmeside er fup, så lad være med at handle på den.

- Hvad med returforsendelser? Hvem skal betale for dem?

- Det skal køberen ofte. Men her kan være forskellige vilkår fra hjemmeside til hjemmeside, lyder rådet fra Maria Liljeqvist.

FÅ GODE RÅD: I aften kan du chatte live med eksperterne fra PriceRunner og få hjælp til at finde den bedste pris - følg med fra klokken 22 på eb.dk

Se også: Dansk hovedtelefon er blandt de allerbedste

Her er de gode priser

I analysen fra PriceRunner kan en kategori af produkter godt optræde på flere af listerne herunder. For eksempel findes der – sammenlignet med andre produkter – forholdsvis flest falske tilbud, hvis du jagter spil til PlayStation 4. Men produktet har også en overvægt af tilbud med den højeste rabat, ligesom der generelt er mange gode priser i kategorien.

Flest falske tilbud

Legetøj, Børneværelse, Kogeplader, Babyudstyr, Køkkenudstyr, Tørretumblere, Høretelefoner, Køkkenmaskiner og Foodprocessorer, Køleskab, Emhætter, PlayStation 4 spil, Mobiltelefoner, Frysere, Indbygningsovne, Barbermaskiner og Trimmere, Støvsugere, Opvaskemaskine, Køle/Fryseskabe, Skærme samt TV.

 

Flest tilbud med stor rabat

PlayStation 4 spil, Kogeplader, Højttalere, Vaskemaskiner, Opvaskemaskine, TV, Legetøj, Høretelefoner, Tørretumblere, Tasker, Parfumer, Køle/Fryseskabe, Støvsugere, Emhætter, Komfur, Smartwatch, Babyudstyr, Køkkenudstyr, Indeklima samt Vinkøleskabe

Flest gode tilbud

PlayStation 4 spil, Højttalere, Vaskemaskiner, Høretelefoner, TV, Tørretumblere, Tasker, Parfumer, Opvaskemaskine, Emhætter, Køle/Fryseskabe, Smartwatch, Legetøj, Komfur, Sko, Frysere, Babyudstyr, Mikrobølgeovne, Skærme samt Kaffemaskiner.

Ingen tilbud

Havemaskine tilbehør, Fødevarer og Drikkevarer, Tag, Bådudstyr, Belægningssten, Gardiner, Tegneplader, Havetraktorer, Tekstiler, Kamera Filtre, Trampoliner, Medieafspillere, Udhuse, Fiskeri, Vandsport, Hubs/switches, Varmepumper, Alarm og Sikkerhed samt Netværkskort og trådløse adaptere.

Kilde: PriceRunner

LIVE

77 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere