Annonce:
Annonce:

Black Lives Matter-frontperson smelter sammen i radio

I et usammenhængende interview på Radio4 kalder Black Lives Matter DK's frontperson, Bwalya Sørensen, deres ulovlige pengeindsamling for civil ulydighed, inden værten må skrue ned for hendes forbindelse for at få et ord indført

Annonce:
Følg Samfund

I går kunne Ekstra Bladet fortælle, at Black Lives Matter Denmarks pengeindsamling på Mobilepay strider mod dansk lov, siden den ikke er registreret i Indsamlingsnævnet.

I et interview på Radio4 kalder Bwalya Sørensen, der er talsperson for den danske bevægelse, ulovligheden for 'civil ulydighed' og fortæller, at hun har vidst det hele vejen igennem forløbet.

Gennem en telefonforbindelse fortæller hun, at der har været behov for at samle penge ind, fordi den store demonstration i København i sig selv kostede 40.000 kroner. På baggrund af den manglende registrering, og dermed manglende regnskab, kan dette ikke bekræftes.

Annonce:

Blev kontaktet i mandags
Ifølge en aktindsigt, som Radio4 er i besiddelse af, har Indsamlingsnævnet mandag sendt Black Lives Matter Denmark et brev. I brevet står der, at Bwalya Sørensen skal sørge for at registrere indsamlingen inden 22. juni for at undgå en anmeldelse.

'Alle aviser fortæller mig om et brev, som jeg ikke har fået', siger Bwalya Sørensen og fortæller, at Black Lives Matter Denmark har haft en stalker, der engang var i Go'Morgen Danmark, og som har spredt al informationen til aviserne.

'Jeg kan ikke svare på noget, som aviserne fortæller mig, hvis jeg ikke har set brevet. Jeg undrer mig over, at det er en dansk institution, - hvis det er sandt, og det tror jeg ikke det er - der sender alt det her til alle aviser', siger hun.

'Men når det er sådan 'so be it'. Så tager jeg konsekvenserne med oprejst pande', har Ekstra Bladet måttet lytte godt efter for at høre Bwalya Sørensen sige til værten.

Annonce:

Radiovært må skrue op og ned
Allerede fra starten af interviewet skruer værten ned for Bwalya Sørensens forbindelse for at stille hende spørgsmål, der vedrører indsamlingens manglende registrering, men Bwalya Sørensen hæver blot stemmen, og anklager værten for at skifte fokus.

Gennem interviewet beder værten flere gange om lov til at stille spørgsmål. Bwalya Sørensen mener, at hun har svaret, og værten må skrue ned og spørger igen.

Det resulterer i et interview, hvor man skal holde tungen lige i munden for at følge med.

Hele interviewet kan høres her:

Derfor skal indsamlinger registreres

I Danmark skal alle indsamlinger på nær indsamlinger til store politiske partier og ved møder og gudstjenester indberettes til Indsamlingsnævnet under Civilstyrelsen.

Indsamlingen må foretages af en juridisk person (altså offentlige og private institutioner og foreninger og lignende) eller mindst tre privatpersoner, der tilsammen danner en komité.

For at tilmelde sin indsamling skal man udfylde en blanket via Indsamlingsnævnets hjemmeside.

Alt dette for at kunne føre regnskab med, hvordan pengene bliver forvaltet.

Der skal nemlig aflægges og indsendes et regnskab til Indsamlingsnævnet senest seks måneder efter indsamlingens afslutning.

Hvis der indsamles mere end 50.000 kr., skal regnskabet revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Anmeldelsespligt

§ 3. En indsamling skal anmeldes til Indsamlingsnævnet, inden indsamlingen iværksættes, jf. dog § 4, stk. 1. Ved anmeldelse af en indsamling skal formålet med indsamlingen anføres.

Stk. 2. Når indsamlingen er afsluttet, skal der indsendes regnskab herfor til Indsamlingsnævnet, jf. dog § 4, stk. 1.

Kilde: Indsamlingsloven

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: