Black Lives Matter i København: Under 100 fremmødte

Efter Black Lives Matters sidste demonstration i København 7. juni med 15.000 deltagere besluttede gruppen at holde en mindre happening senere i form af en såkaldt 'flashmob'. Under 100 mødte op

Black Lives Matter inviterede torsdag til en såkaldt 'flashmob' fra Israels Plads til Rådhuspladsen i København.

Efter det kom frem, at en coronasmittet person havde deltaget ved en tidligere demonstration i København arrangeret af Black Lives Matter 7. juni, hvor 15.000 mennesker deltog, besluttede gruppen at holde en mindre begivenhed og at dele masker ud til de fremmødte.

En flashmob handler om, at en gruppe mennesker laver en overraskende handling i offentligheden såsom at begynde at synge eller danse, hvorefter de forlader stedet igen.

Under 100 deltagere mødte op på Israels Plads for at øve Black Lives Matters 'happening', der gik ud på at forme et stort 'X' til musik af Beyoncé.

'X'et' henviser til Malcolm X, en sort amerikansk borgerrettighedsforkæmper, der blev myrdet i 1965.

Bwalya Sørensen havde som den eneste deltager ikke maske på, da Black Lives Matter holdt en happening i København torsdag. Foto: Anthon Unger
Bwalya Sørensen havde som den eneste deltager ikke maske på, da Black Lives Matter holdt en happening i København torsdag. Foto: Anthon Unger
 

Fra Israels Plads gik turen langs Strøget mod Rådhuspladsen.

- Det gik fantastisk, og jeg er taknemmelig for alle dem, der mødte op, siger Bwalya Sørensen, der også giver en kommentar til de sidste dages kontroverser.

- Folk prøver at besudle mit navn, men Black Lives Matter er større end mit navn. I har besluttet, at jeg ikke er den perfekte person, og at jeg ikke er akademisk nok. Men folk, der tror på Black Lives Matter, vil stadig følge mig.

Med eventet vil gruppen også sætte fokus på uretfærdighed i Danmark med en opfordring til at lukke Kærshovedgård, Sjælsmark og Ellebæk. Det kom ifølge Sørensen bag på nogle deltagere ved sidste demonstration.

- Nogle havde regnet med, at jeg ville tale om Trump, men de gik, da jeg talte om Sjælsmark og Ellebæk. Det gør mig ikke noget, hvis de ikke kommer igen - hvis du bare kommer for at være en hykler. Hvad med dit eget lort? Det her er Black Lives Matter Danmark.

Black Lives Matter - Flash mob i København

1 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
2 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
3 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
4 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
5 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
6 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
7 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
8 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
9 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
10 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
11 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
12 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger
13 af 13  Black Lives Matter med Bwalya Sørensen afholdt torsdag en mindre 'happening' i København i form af en flashmob. Under 100 deltog. Foto: Anthon Unger

Alle havde maske på - undtagen Bwalya
De 250 masker, som gruppen havde købt ind til formålet, blev båret af alle deltagere til arrangementet - bortset fra Bwalya Sørensen.

Bwalya Sørensen siger, at der vil være ekstra fokus på at undgå smitte med coronavirus ved torsdagens flashmob. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Samfund - 18. jun. 2020 - kl. 05:27 Lover sprit og masker til ny protestaktion

Ifølge Bwalya Sørensen handler det blandt andet om, at hun ikke har det godt.

- Jeg er meget syg. Jeg var it-konsulent, og der er en grund til, at jeg ikke arbejder. Jeg kunne godt gå med den, hvis det var under normale omstændigheder. Men i denne situation, hvor tingene hviler på mig, så er mit blodtryk meget højt. Hvis jeg skulle tage maske på, ville jeg føle, at jeg ville kvæles, fortæller hun.

- Du ser det ikke som et problem, at du som den eneste ikke har maske på?

- Hvordan skal jeg tale til 100 mennesker, når jeg har en maske på? Det er ikke realistisk. Når alle andre har en maske, er det så ikke i orden?

- Danskerne er ikke børn. De ved, at det er corona-tid. De kan selv beslutte at komme eller ej.

Her ses det X, som deltagerne i Black Lives Matters 'flashmob' lavede. Foto: Anthon Unger
Her ses det X, som deltagerne i Black Lives Matters 'flashmob' lavede. Foto: Anthon Unger
 

'Du skal ikke tale med Ekstra Bladet'
Langt de fleste fremmødte deltagere var hvide.

Da Ekstra Bladet retter henvendelse til 28-årige Annelise Nielsen, kommer en mørklødet mand over og beder journalisten om at 'spørge de sorte mennesker'. Selv har han dog ikke lyst til at udtale sig.

- Et globalt problem

 

For den dansk-amerikanske Annelise Nielsen handler det som hvid om at lytte, og at hjælpe til at rette andres opmærksomhed mod diskrimination af sorte.

- Det er et amerikansk problem, men det er også et globalt problem - også i Danmark, siger hun.

Foran sig har hun et skilt, hvor der står: 'Historien har øjnene rettet mod dig. Dette er et globalt problem'.

- Jeg kan lytte og rette opmærksomhed mod problemet, og tale med dem jeg møder om det.

Annelise har før været til mange demonstrationer i både Brooklyn og New York og har mange venner i miljøet.

Ekstra Bladet forsøger også at få en snak med en anden mandlig sort deltager.

Denne gang er det nogle hvide deltagere, der blander sig.

- Du skal ikke tale med ham. Han kommer fra Ekstra Bladet, råber en maskeret kvinde og peger på Ekstra Bladets journalist. Hun kalder Ekstra Bladet for et 'højreradikalt' medie.

Derefter stiller en anden deltager sig mellem Ekstra Bladets journalist og manden.

Men da manden ikke selv har et problem med at tale med Ekstra Bladet, lykkes det journalisten at få en kort kommentar.

Tony Moreira i den mørkeblå trøje fik først ikke selv lov til at bestemme, om han ville tale med Ekstra Bladet, da et par hvide kvindelige demonstranter stillede sig imellem - en af disse kan ses med et lille skilt yderst til venstre. Foto: Anthon Unger
Tony Moreira i den mørkeblå trøje fik først ikke selv lov til at bestemme, om han ville tale med Ekstra Bladet, da et par hvide kvindelige demonstranter stillede sig imellem - en af disse kan ses med et lille skilt yderst til venstre. Foto: Anthon Unger
 

- Jeg er her for at protestere mod diskrimination, racisme, og når nogle bryder andres forfatningsmæssige rettigheder. Jeg ønsker retfærdighed, en bedre verden og en mere fredelig verden, fortæller Tony Moreira.

- Vi ønsker bare lighed

 

Turu er aktivist og med i Black Lives Matter og har været med til samtlige demonstrationer de sidste par uger.

Undervejs er hun blevet testet flere gange.

- Jeg er blevet testet negativ to gange, og vil blive testet igen efter det her. Jeg bliver testet løbende, fortæller Turu.

Reaktionerne på videoen af mordet på George Floyd har sat gang i bevægelser verden over. For Turu mindede det hende om racisme herhjemme.

- Der er også så meget lidelse her i Danmark, som skal påtales. Jeg vidste ikke, at det ville eksplodere sådan - og se, hvor vi er nu, siger hun med henvisning til det store fremmøde til den sidste demonstration.

- Jeg har gået sammen med Bwalya Sørensen til alle demonstrationerne. Nu kan folk se, hvad vi har fortalt folk om. Det er blevet gjort personligt, og det er ikke personligt - vi gør opmærksom på, at der er folk, der lider, og at der ikke er andre, der siger noget.

- Vi elsker Danmark og vil bidrage til samfundet. Men vi ønsker bare lighed. Vi ønsker at kunne gå på arbejde. Vi har flere højtuddannede folk, der ikke kan få et arbejde. Så det er ikke for meget at spørge om at blive behandlet på samme måde som alle andre.

164 kommentarer
Vis kommentarer