Blackstone trækker sig: Kæmpe handel aflyst

Handlen med næsten 400 boliger bliver droppet

Den Sønderjyske By på Frederiksberg er nu ikke længere ejet af Blackstone.
Den Sønderjyske By på Frederiksberg er nu ikke længere ejet af Blackstone.

Kapitalfonden Blackstone trækker sig fra handlen med Frederiksberg Boligfond.

Det oplyser Frederiksberg Boligfond i en pressemeddelelse.

Boligfonden indgik i december 2018 en omstridt aftale med kapitalfonden Blackstone, der købte ejendommene Den Sønderjyske By, Svalegården og Peter Bangs Hus på Frederiksberg. Sidstnævnte købte sig ud af aftalen og dannede en andelsboligforening.

Efterfølgende er der mellem Frederiksberg Boligfond og lejerne i Den Sønderjyske By opstået en retlig tvist omkring et gammelt skøde fra 1932, der betyder, at ejendommene i tilfælde af salg skal handles til den oprindelige pris.

Den Sønderjyske By på Frederiksberg. Foto: Mogens Flindt.
Den Sønderjyske By på Frederiksberg. Foto: Mogens Flindt.

I lyset af usikkerheden om, hvornår denne tvist kan afgøres, har Frederiksberg Boligfond og 360 North, der repræsenterer Blackstone, lavet en aftale om at ophæve købsaftalen. Det er blevet muligt at ophæve handlen, fordi begge parter er enige, skriver Boligfonden i pressemeddelelsen.

I alt er der talt om lige under 400 lejligheder.

Se også: Blackstone-opkøb: Kommune kan ende i slagsmål med lejere

Viceborgmester på Frederiksberg Michael Vindfeldt (S) ønsker lejerne stort tillykke.

- Det vigtige er, at vi nu har en masse Frederiksberg-familier, som undgår at komme i kløerne på kapitalfonden Blackstone. Det er en milepæl, siger han.

Frederiksberg Boligfonds formand, Flemming Brank, der også er konservativ gruppeformand på rådhuset, vil nu sikre, at beboerne ikke skal frygte for deres boliger.

'I den næste lange periode, vil vi gøre os særligt umage med at orientere beboerne. Både om årsagerne til, at vi solgte de tre ejendomme, den verserende retssag samt at beboerne ikke behøver at frygte for deres boliger', siger han i pressemeddelelsen.

Lettede beboere: Tak, Ekstra Bladet
Nyheden, om at Blackstone havde trukket sig fra salget, blev råbt ud over hele Den Sønderjyske By.

Ida Karin Borup er glad og lettet. Foto: Mogens Flindt
Ida Karin Borup er glad og lettet. Foto: Mogens Flindt

- Jeg havde været ude i byen, og så hører jeg min min datter råbe fra altanen, at Blackstone havde droppet handlen. Da jeg kom hjem, ringede min nabo og fortalte det samme. Alle er så lettede, fortæller en glad Ida Karin Borup.

Hun har boet i Den Sønderjyske By, siden hun var fire år, og glæder sig nu over, at hendes barndomshjem ikke havner på kapitalfondens hænder.

- Jeg er meget lettet over, at de ikke skal eje os, siger hun.

 Morten K. Christensen-Hornehøj takker Ekstra Bladet. Foto: Mogens Flindt.
Morten K. Christensen-Hornehøj takker Ekstra Bladet. Foto: Mogens Flindt.

Beboer Morten K. Christensen-Hornehøj fryder sig over, at det er lykkes at få sat kapitalfonden på porten.

-  Det er fantastisk, at vi har fået sat verdens største kapitalfond på porten, hvem skulle have troet det, siger han og nævner Ekstra Bladets indsats som en medvirkende årsag.

- Tak, Ekstra Bladet. I har virkelig kæmpet for den lille mand i den her sag, og I har en stor del af fortjenesten, siger han.

Søren Berg og lejerne fortsætter retssagen. Foto: Mogens Flindt
Søren Berg og lejerne fortsætter retssagen. Foto: Mogens Flindt

Beboerformanden i Den Sønderjyske By, Søren Berg, er også en glad mand.

- Det viser, at det godt kan betale sig at kæmpe i mod overmagten. Jeg er glad, for vi har brugt meget energi på ikke at blive købt, siger Søren Berg.

Han fortæller, at retssagen mellem lejerne og Boligfonden fortsætter, for at få afklaret værdien af ejendommen.

- Det er en tikkende bombe, så det er en god idé at få det afprøvet, siger Søren Berg.

Omdiskuteret sag
Handlen på Frederiksberg, der skulle løbe op i næsten en milliard kroner, har været en af de meste omdiskuterede, som Blackstone har været involveret i på det danske ejendomsmarked.

I løbet af valgkampen tog statsminister Mette Frederiksen afstand fra kapitalfondens opkøb, og varslede et indgreb mod det hul i lejeloven, som de bruger til at hæve huslejen.

- Hvis ikke Blackstone vil gøre noget for boligmarkedet på lang sigt, så synes jeg ikke, de skal være her, fortalte Mette Frederiksen til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har afsløret, at Blackstone køber ejendomme gennem skattely.

Se også: Blackstone opkøber Karins barndomshjem: Frygter tårnhøj husleje

106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere