Bladtegner-formand: Væmmelig forside håner ikke Aylan

Forsiden på det nyeste Charlie Hebdo møder kritik, men formanden for Danske Bladtegnere mener ikke, at satiremagasinet vil træde flygtninge over tæerne. Tværtimod

På billedet står der 'Så tæt på hans mål' efterfulgt af McDonald-skiltet med ordene 'To børnemenuer for en's pris' (Privatfoto).
På billedet står der 'Så tæt på hans mål' efterfulgt af McDonald-skiltet med ordene 'To børnemenuer for en's pris' (Privatfoto).

Billedet fra vandkanten af den lille Aylan med rød bluse, blå bukser og helt grå hud har indprentet sig hos tusinder af mennesker som et symbol på de forfærdelige rejser, flygtninge begiver sig ud på, når de tager turen mod Europa for at redde deres liv.

Derfor har denne uges forside af det franske satiremagasin Charlie Hebdo mødt kritik, fordi de har puttet en tegnet udgave af den lille, omkomne dreng på forsiden.

På billedet står der 'Så tæt på hans mål' efterfulgt af McDonald-skiltet med ordene 'To børnemenuer for en's pris' (Privatfoto). Samfund - 14. sep. 2015 - kl. 17:48 Charlie Hebdo forarger igen

I baggrunden ses et stort McDonald's-skilt med ordene 'To børnemenuer for en enkelts pris'.

Spørgsmålet er så, om satiremagasinet går over stregen, når de sætter den lille dreng på forsiden af et humor-blad.

- Det er klart, at det her er en meget ubehagelig forside, og jeg væmmes også ved den. Men når Charlie Hebdo tager det op, så handler det om, at de søger at provokere. De vil ikke håne flygtninge, men mere håne Vesten, og det viser de med McDonalds-skiltet i baggrunden.

- Skiltet symboliserer altså det med, at man i Vesten gerne vil pådutte nogen de værdier, man selv har, siger Lars Refn, der er formand for foreningen Danske Bladtegnere, til Ekstra Bladet, efter han har set forsiden.

Kritikerne har misforstået
Siden forsiden blev offentliggjort har flere sat sig ved tasterne og skrevet hårde ord om det franske magasin. En af dem er Twitter-brugeren Zariyab Mhd, der skriver:

- Damer og herrer, Charlie Hebdo. Det her er grunden til, at jeg ikke er og aldrig vil blive Charlie Hebdo. Hvordan kan I håne det stakkels barn?, spørger han og henviser til udtrykket 'Je suis Charlie' (Jeg er Charlie).

'Je suis Charlie' blev et populært statement i januar, da magasinet blev udsat for et bestialsk terrorangreb, hvor fire tegnere blev skuddræbt på redaktionen i Paris.

Den lille druknede dreng Aylan . (Foto: Scanpix/AFP/Nilufer Demir)) Krig & katastrofer - 3. sep. 2015 - kl. 22:58 Fotograf: Jeg frøs til is, da jeg så Aylan...

- Jeg synes egentlig godt, man kan kritisere Charlie Hebdo for forsiden, men de har lavet den for at starte en diskussion om vestlige værdier. Det har kritikerne misforstået, tror jeg, siger Lars Refn, der har personligt kendskab til flere af tegnerne på Charlie Hebdo.

I stedet skal man flytte sine øjne hen på baggrunden på forsiden, mener formanden for Danske Bladtegnere.

- Det er et meget følelsesladet billede, og derfor kan det også skabe blikfang for den debat, som Charlie Hebdo nok i virkeligheden vil skabe. Nemlig en diskussion om de vestlige værdier i Frankrig, som på mange måder er kommet fra Amerika, hvor man bare kan få og få, siger Lars Refn.

Ville til Canada
Aylan Kurdi's lig blev fundet på en strand i Tyrkiet i starten af september. Sammen med sin mor, far og storebror var han flygtet fra Syrien for at forsøge at nå målet og et bedre liv i Canada, hvor fasteren bor.

Både treårige Aylan og femårige Galip skyllede op på den tyrkiske strand onsdag. 
(Foto: AP) Krig & katastrofer - 4. sep. 2015 - kl. 11:49 Aylans far: Mine børn er et 'wake-up call' til verden

Desværre nåede ingen af dem så langt. Familien forsøgte at komme i land på den græske ferieø Kos, men Aylan, storebroren og moderen var blandt de mindst 12 flygtninge, der måtte lade livet på åbent hav. I stedet blev de skyllet i land ud for Tyrkiets kyst.

Abdullah Kurdi, der mistede sin kone og to sønner, ønskede kun at rejse tilbage til Syrien for at begrave sin familie.

- Jeg ønsker bare at se mine børn en sidste gang og blive hos dem for altid, har han tidligere fortalt til AP.

Den første udgivelse af Charlie Hebdo efter angrebet i januar blev revet væk fra butikkerne. Se indslag her.

125 kommentarer
Vis kommentarer