Blæst og byger: Nu bliver det koldere

Fredag bliver en betydeligt koldere dag, end vi har været vant til det seneste stykke tid, men bare rolig - lørdag bliver allerede bedre

Det er en god idé at finde jakken og et par lange bukser frem, når du skal ud af døren her til morgen.

Dagen bliver nemlig en blæsende fornøjelse, og der kommer en hel del byger, især i de østlige egne. Det fortæller Vagtchef ved DMI, Dan Nilsvall.

- Det er meget blæsende fra morgenstunden i den nordlige del af landet. Vinden vil tiltage i løbet af morgenen og formiddagen, så vi får jævn til hård vind fra nordvest og ved kysterne op til kuling, siger han til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Dagtemperaturen kommer op imellem 13 og 18 grader, nogle steder måske op til 19, men det er betydeligt lavere, end vi har været vant til det seneste stykke tid.

I løbet af eftermiddagen klarer det op, og der kommer en del sol i den nordlige del af Jylland. Hen på aftenen aftager vinden bliver let til frisk.

Se også: Weekenden er reddet: Sådan bliver vejret

20 grader i weekenden
Det leder op til weekend, hvor vejret allerede bliver betydeligt bedre igen.

- Lørdag kommer der en del sol med temperatur på mellem 15 og 20 grader. Søndag bliver en kopi af lørdag, og der kommer ingen regn hverken søndag eller lørdag.

I løbet af natten til mandag ser det ud til at skyer og måske regn nærmer sig den sydvestlige del af landet.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere