Blev 111: Danmarks ældste er død

Længstlevende danske kvinde døde i går på plejecenter ved Århus efter et langt liv

Ellen Adelaide Brandenborg døde i går. Her er den gamle dame foreviget på sin 111 års fødselsdag tidligere i år.
Foto: Claus Bonnerup.
Ellen Adelaide Brandenborg døde i går. Her er den gamle dame foreviget på sin 111 års fødselsdag tidligere i år. Foto: Claus Bonnerup.

I går døde Ellen Adeleide Brandenborg, der nåede at blive 111 år gammel. Det skriver Århus Stiftstidende.

Og dermed mistede Danmark sin ældste, nulevende borger.

I følge Århus Stiftstidende var hendes opskrift på et godt og langt liv sund mad, masser af grøntsager og frugt.

- Og så har jeg været glad og haft gode venner og en god familie. Forsøgt ikke at være gal og skælde ud og har aldrig været syg andet end med forkølelser, sagde hun engang til avisen.

Se også: 111-årige Ellen oplevede Titanics forlis: De siger jeg er enestående

I forbindelse med sin 111-års fødselsdag 7. januar gav hun interview til Ekstra Bladet:

- I mine 111 år, har jeg ikke fortrudt nogen af de store beslutninger, jeg har truffet. Der har måske været småting, men intet af betydning, lød det fra Ellen Adelaide Brandenborg til Ekstra Bladet.

Udover lidt problemer med hørelsen og nedsat syn var Ellen Brandenborg ganske frisk.

Foto: Colourbox Tips og guides Ældrebombe truer: Sådan får du råd til at blive gammel

Har aldrig været alvorlig syg
November sidste år døde den sidste af hendes søskende - den yngste søster - der blev næsten 100.

Ellen Brandenborg har aldrig været alvorligt syg og hendes hoved fejlede bestemt ikke noget. Og når man talte med Ellen, var man ikke i tvivl om, at livsmodet heller ikke fejlede noget.

En enkelt hospitalsindlæggelse blev det dog til i det lange liv: Ellen Brandenborg fik i 1980 en ny hofte.

I sine 111 år på jorden har Ellen oplevet verdenshistorien udspille sig rundt omkring sig. Hun har gennemlevet både 1. og 2. verdenskrig. Sovjetunionen og Berlinmurens fald - og hun var seks år, da Titanic forliste.

For de fleste historiske begivenheder, men for Ellen Adelaide Brandenborg minder fra sine 111 år på jorden.

Dengang forklarede hun følgende til Ekstra Bladet:

- Jeg er et barn af en stor børneflok på ti. Vi fik en god opdragelse, hvor vi skulle lære at klare os selv, og det har vi gjort. Jeg har sørget for at være fornuftig, passet mine sengetider og ikke rodet mig ud i noget, der ikke var godt for livet.

- Jeg har ikke spist noget, der var usundt. Det skal man ikke. Der er så mange mennesker, der ødelægger sig selv ved at tage både ditten og datten. Det skal de unge mennesker lade være med.

Tre af fire børn lever endnu
Århus Stiftstidende fortæller, at hun blev født som nummer fire i en søskendeflokken, hvor de dengang boede i Skørping. Hendes far var urmager i femte generation, og familien flyttede til København, da faren fik job som værkfører hos en stor urmager og kongelig hofleverandør.

Som 23-årig rejste Ellen Adelaide i 1929 til Montreal i Canada for at arbejde i huset, hvor hun mødte sin mand, Carl Brandenborg der sejlede som maskinmester.

Sammen fik parret fire børn. I 1936 flyttede de til Århus, da deres ældste søn skulle begynde i skole.

I 1940 flyttede parret til forstaden Brabrand, hvor de købte hus og boede, indtil ægtemanden døde i 1982. Herefter flyttede Ellen Brandenborg til en lejlighed, hvor hun klarede sig med lidt hjemmehjælp, indtil hun for et par år siden flyttede til Lokalcenter Søholm.

Hun efterlader sig en søn og to døtre samt syv børnebørn og ni oldebørn.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen