Blev dømt for krigsforbrydelser: Nu skal han undervise soldater

Vladimir Lazarevic blev i 2009 dømt for krigsforbrydelser. Nu skal han undervise på Serbiens militærakademi

Vladimir Lazarevic (længst til højre) har fået et nyt job i Serbien på trods af en dyster fortid. Arkivfoto: AP
Vladimir Lazarevic (længst til højre) har fået et nyt job i Serbien på trods af en dyster fortid. Arkivfoto: AP

Knap to år efter, at han er blevet løsladt efter at have afsonet to tredjedele af den dom, han er blevet idømt af Den Internationale Krigsforbryderdomstol, har den 68-årige serber Vladimir Lazerevic fundet et nyt job.

At være blevet dømt for i sin egenskab som officer at være blevet dømt for forbrydelser mod menneskeheden er nemlig tilsyneladende ikke en stopklods for, at man kan give sine erfaringer videre.

Således er Lazerevic nemlig blevet ansat som underviser på Serbiens militærakademi.

Det annoncerede landets forsvarsminister, Aleksandar Vulin, torsdag ifølge nyhedsbureauet AP.

Lazerevic er ellers blevet dømt som en af de øverste befalingsmænd under Kosovokrigen, hvor han ifølge dommen i Haag var en af de ansvarlige for den etniske udrensning af kosovo-albanere i Kosovo, hvor omkring 10.000 blev dræbt og næsten en million mennesker flygtede fra deres hjem.

'Rollemodel'
Men dommen betyder ifølge Serbien ikke, at man ikke længere er velkommen i landets militær - tværtimod.

- Rollemodellerne fra kadetterne bør vær serbiske generaler, og i særdeleshed dem, der har bevist deres værd i de hårdeste tider, lyder det fra Aleksandar Vulin ifølge Reuters.

Lazerevic blev anholdt og udleveret til international retsforfølgelse 3. februar 2005 efter at have været på flugt i 15 måneder. I 2009 blev han idømt 15 års fængsel for blandt andet deportering og andre inhumane handlinger. Hans dom blev siden redcuceret til 14 års fængsel efter den blev anket.

Vladimir Lazarevic på vej ind i et retslokale i Haag i 2014, hvor der skal tages stilling til hans anke. Han blev løsladt året efter. Foto: AP
Vladimir Lazarevic på vej ind i et retslokale i Haag i 2014, hvor der skal tages stilling til hans anke. Han blev løsladt året efter. Foto: AP
 

- Jeg har aldrig gemt mig under NATOs aggressioner. og jeg vil heller ikke gemme mig nu, lyder det i en udtalelse fra Lazarevic i forbindelse med udnævnelsen, hvor han henviser til NATO's luftbombardementer af serbiske styrker under Kosovokrigen, hvilket i sidste ende var stærkt medvirkende til, at Serbien til sidst trak sig fra Kosovo.

Fakta: Kosovokrigen

Kosovokrigen brød ud i slutningen af 90'erne.

Den startede som kulmination på flere års uro, hvor seperatisterne fra Kosovos befrielseshær havde angrebet serbiske sikkerhedsstyrker og andre mål i en kamp for at blive en selvstændig nation. Angrebene skete som reaktion på en følelse af undertrykkelse fra det øvrige Jugoslavien, som på det tidspunkt foruden Kosovo bestod af det nuværende Serbien og Montenegro.

Krigen var en kamp mellem kosovo-albanere fra befrielseshæren på den ene side og Jugoslavien på den anden. Siden får Kosovo støtte fra Albanien, der ønsker at hjælpe dem i deres kamp for selvstændighed.

I 1999 begynder omverdenen at blive opmærksom på det, der siden bliver betegnet som etnisk udrensning af kosovoalbanere. NATO starter derfor bombardementer i landet for at støtte Kosovo.

Efter 78 dages NATO-bombardementer trækker Jugoslavien tropperne ud af Kosovo, hvor der herefter bliver indsat internationale fredsbevarende styrker.

Jugoslaviens præsident, Slobodan Milosevic, blev under krigen anklaget for krigsforbrydelser af den internationale domstol i Haag.

Milosevic tabte magten i Jugoslavien i 2000, og han blev siden anholdt i sit hjemland. Han blev efterfølgende udleveret til retsforfølgelse ved den internationale domstol i Haag. Han afgik dog ved døden i en fængselscelle i Haag, inden han blev dømt.

Kosovo har siden - i 2008 - erklæret sig selvstændig. Serbien er et af de lande, der fortsat ikke har anerkendt selvstændigheden.

To andre dømte med nye jobs
Udnævnelsen af Lazerevic kommer ifølge Reuters i kølvandet på, at to andre dømte krigsforbrydere har fået højtstående positioner i Serbien.

Dels er Nikola Sainovic, en tæt allieret til den daværende premierminister Slobodan Milosevic, blevet valgt til bestyrelsen i det serbiske socialistiske regeringsparti en uge efter hans løsladelse i 2015.

Og dels er den tidligere officer Veselin Sljivancanin, der blandt andet er dømt for drabene på mere end 200 kroatiske krigsfanger, en tilbagevendende gæst til begivenheder hos præsident Aleksandar Vucic' parti.

Alle tre personer betyder alvorlige tilbageslag i Serbiens bestræbelser på at blive medlem af EU, og det vækker bekymringer hos menneskerettighedsforkæmpere.

- Det viser, at Serbien ikke for alvor følger EU's veje, fordi en af EU's prioriteter er at se fortiden i øjnene. Det er en fast strategi om at benægte alt, hvad der skete i løbet af krigene og at genetablere politikken fra Slobodan Milosevic, siger menneskerettighedsforkæmper Sonja Biserko ifølge AP.

Nogle af de ødelagte huse ved Pristina, som de så ud efter Kosovokrigen. Arkivfoto: /ritzau/Morten Bjørn Jensen
Nogle af de ødelagte huse ved Pristina, som de så ud efter Kosovokrigen. Arkivfoto: /ritzau/Morten Bjørn Jensen
 

- Dybt rystede
Heller ikke i Kosovo er man specielt fornøjede over gensynet med de højtstående generaler fra krigstiden.

- Vi er dybt rystede over den systematiske glorificering af krigsforbrydere i Serbien og deres genetablering i det øverste politiske system samt i sikkerheds- og uddannelsesinstitutioner, siger Kosovos vicepremierminister, Enver Hoxhaj, til Reuters.

Flere har krævet den serbiske forsvarsministers afgang efter den seneste udnævnelse, men den serbiske premierminister Ana Brnabic har nægtet med henvisning til, at det må være op til forsvarsakademiet, om de vil lade ham undervise, og at Lazarevic jo er en fri mand.

Alexander Vulin selv er tidligere tæt allieret af Slobodan Milosevic' kone, Mirjana Markovic, og udnævnelsen af ham til minister betragtes ifølge Reuters også som et skridt tilbage til tidligere tiders serbiske nationalisme.

Vulin selv lægger da heller ikke skjul på, at han ikke mener, at 90'ernes krige på Balkan er et mørkt kapitel i den serbiske historie.

Således lød det i sidste uge på et møde for krigsveteraner, at Serbien ikke længere bør skamme sig, men i stedet være stolte over officerer som Lazarevic, 'de modigste af de modige'.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen