Blev lotto-millionær for tre uger siden: Nu er han død

- Det her vil ændre vores liv for at være helt ærlig, sagde han, da han modtog million-gevinsten

Foto: ABC News.
Foto: ABC News.

Den 51-årige tømrer Donald Savastano fra New York købte i starten af januar en lotto-kupon.

Og det viste sig at være en yderst god beslutning.

Han endte nemlig med at være den lykkelige vinder af en million dollar, hvilket svarer til 5,9 millioner kroner.

- Det her vil ændre vores liv for at være helt ærlig, sagde Donald Savastano til tv-stationen ABC 7, da han efterfølgende modtog million-gevinsten i den butik, han havde købt lotto-kuponen.

Donald Savastano, der tidligere ikke havde haft råd til at gå til lægen, fortalte, at han blandt andet ville bruge gevinsten på at tegne en sygeforsikring og på sin fremtidige pension.

Ifølge Danielle Scott, der arbejder i den butik, hvor Donald Savastano købte lotto-kuponen, havde han haft det dårligt i en længere periode. Han tog derfor kort tid efter til lægen, hvor han fik den tragiske besked: Han havde kræft og var i stadie fire.

- En af hans venner fortalte mig, at han var meget syg, og at han havde kræft i hjernen og i lungerne. Han var på hospitalet, og de troede ikke, at han ville overleve, fortæller Danielle Scott til ABC 7 og fortsætter:

- Jeg håbede på, at pengene måske kunne redde hans liv.

Donald Savastano døde 26. januar - 23 dage efter han blev lotto-millionær.

Han efterlader sig en kæreste, mor og to brødre.

173 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere