Blev lovet sol og sommer: Danskere er skuffede over vejret

Med temperaturer over 25 grader er dagen i dag den første rigtige sommerdag i juli. Men flere danskere er utilfredse med de skyer, der i løbet af eftermiddagen dækkede himlen i København

Veninderne Liv Habel, Emma Søgaard og Christina Bihlet er skuffede over den første sommerdag i juli. Foto: Jakob Jørgensen.
Veninderne Liv Habel, Emma Søgaard og Christina Bihlet er skuffede over den første sommerdag i juli. Foto: Jakob Jørgensen.

Høj sol, 25 grader og næsten ingen vind.

Sådan lød vejrudsigten fra meteorologerne, som karakteriserer dagen i dag som den første rigtige sommerdag i juli. Og for mange danskere betyder det naturligvis en længe ventet tur på stranden.

Men som bekendt er det danske sommervejr ikke altid til at regne med, og på Islands Brygge er de solbadende danskere ikke helt tilfredse med onsdagens sommervejr. I løbet af eftermiddagen er det nemlig blevet overskyet, og det harmonerer ikke med bikini og solbadning.

Samfund - 20. jul. 2016 - kl. 06:48 Nu kommer sommeren! Her bliver det 27 grader

- Det er godt nok lidt kedeligt. Vejret var godt i morges, men da vi kom herud blev det overskyet. Og nu har vi endda ventet så længe på, at sommeren ville komme til Danmark, siger 22-årige Christina Bihlet, som tilbringer dagen med veninderne Liv Habel og Emma Søgaard.

- Man må jo tage udenlands, hvis det skal lykkes at blive lidt brun i år, siger hun og fortæller, at hun i løbet af sommerferien skal en tur til Kreta.

'Det er noget lort'
Et andet sted på Islands brygge er Lucas Petterson og hans tre venner Mathias Gundlach, Simon Ørbech og Anders Brohus ligeledes skuffede.

- Det er noget lort. Man ser fjernsyn om morgenen og får at vide, at vejret skal blive godt. Men det har jo bare lummert det meste af dagen. Det er jo typisk dansk sommer, men det er altså lidt skuffende, siger Lucas Petterson.

Vennerne Lucas, Mathias, Simon og Anders tilbringer dagen på Islands Brygge, selvom vejret ifølge dem er skuffende. Foto: Jakob Jørgensen.
Vennerne Lucas, Mathias, Simon og Anders tilbringer dagen på Islands Brygge, selvom vejret ifølge dem er skuffende. Foto: Jakob Jørgensen.

Ligesom Christina Bihlet nægter han at affinde sig med kun at opleve den danske udgave af sommeren, og derfor rejser han i løbet af sommeren nogle uger til Thailand og Vietnam.

Der har ikke været mange af denne slags sommerdage. Men onsdag er der gode chancer for at få en reel sommerdag i den sydlige del af landet. Foto: Rumle Skafte/Polfoto Samfund - 19. jul. 2016 - kl. 07:09 Sommervarme deler landet op: Her bliver det bedst

Positiv på Amager
I Amager Strandpark et holdningen til onsdagens sommervejr imidlertid mere positiv. Stranden er fyldt med par, venner og børnefamilier, som nyder vejret. En af dem er 33-årige Louise, som ikke har noget imod, at det er lidt overskyet.

Louise og hundehvalpen Mille nyder vejret i Amager Strandpark. Foto: Jakob Jørgensen.
Louise og hundehvalpen Mille nyder vejret i Amager Strandpark. Foto: Jakob Jørgensen.

- Det er fantastisk, at det endelig er blevet varmt. Så kan man jo både bade og få lidt frisk luft. Vi har næsten lige fået vores hundehvalp, Mille, så hun skal jo også luftes, fortæller hun.

For de tre søstre Camilla Nygaard Ukoha, Malene Krøll Nielsen og Signe Krøll Nielsen er dagen i dag den første dag i løbet af deres sommerferie, hvor det er blevet varmt nok til at tage på stranden. Med sig har de Camillas to børn, Nora og Liam.

Søstrene Camilla Malene og Signe nyder dagen i Amager Strandpark med Camillas to børn, Nora og Liam. Foto: Jakob Jørgensen
Søstrene Camilla Malene og Signe nyder dagen i Amager Strandpark med Camillas to børn, Nora og Liam. Foto: Jakob Jørgensen

- Vi er meget glade. Vi har glædet os til, at det blev godt nok vejr til en tur på stranden, siger Camilla Nygaard Ukoha.

Hun fortæller, at familien bor lige i nærheden, og at de tager på stranden, så tit vejret tillader det.

1 af 4 Søstrene Camilla, Malene og Signe nyder dagen i Amager Strandpark med Camillas to børn, Nora og Liam. Foto: Jakob Jørgensen
2 af 4 Vennerne Lucas, Mathias, Simon og Anders tilbringer dagen på Islands Brygge, selvom vejret ifølge dem er skuffende. Foto: Jakob Jørgensen.
3 af 4 Louise og hundehvalpen Mille nyder vejret i Amager Strandpark. Foto: Jakob Jørgensen.
4 af 4 Veninderne Liv Habel, Emma Søgaard og Christina Bihlet er skuffede over den første sommerdag i juli. Foto: Jakob Jørgensen.
91 kommentarer
Vis kommentarer