Blev mobbet af fotograf: Bruden fik et chok da hun så forlovelses-billederne

Katie blev fotoshoppet 15 kilo tyndere på sit forlovelses-billede af fotograf, der efterfølgende på de sociale medier kaldte forlovelses-parret 'dødeligt overvægtige'

Katie viser lykkelig og glad sin forlovelsesring frem, mens hun sidder her og hygger sig med sin forlovede Jon. (Foto: Facebook)
Katie viser lykkelig og glad sin forlovelsesring frem, mens hun sidder her og hygger sig med sin forlovede Jon. (Foto: Facebook)

Det amerikanske par Katy Liepold og Jon Kistler glædede sig lige som små børn, da de hyrede en fotograf til at tage deres forlovelses-billeder. Det udviklede sig dog bagefter til alt andet end en fornøjelse.

Under selve foto-seancen følte parret, at det gik udmærket, men da de først fik tilsendt billederne, fik de kaffen galt i halsen. Katy Liepold fik nærmest et chok.

- Flere af billederne var uskarpe. Men fotografen havde også redigeret billederne og fotoshoppet min krop, så jeg så 15 kilo tyndere ud, Og det samme havde hun gjort med min forlovedes krop, fortæller Katie, der straks kontaktede fotografen Linda Silvestri og forklarede hende, at hun følte sig såret og krænket over, at fotografen havde fotoshoppet billederne, så hun og hendes forlovede så meget tyndere ud. Det var på ingen måde noget, som de havde bedt om.

Herunder kan du sammenligne det ægte billede og det photoshoppede billede.

Katie fik kaffen galt i halsen, da hun opdagede, at fotografen havde fotoshoppet hende 15 kilo tyndere på hendes forlovelsesbillede. (Foto: Facebook/privat)
Katie fik kaffen galt i halsen, da hun opdagede, at fotografen havde fotoshoppet hende 15 kilo tyndere på hendes forlovelsesbillede. (Foto: Facebook/privat)
 

Det var meningen, at Linda Silvestri også skulle have taget billeder til parrets bryllup, men efter skændsmålet omkring forlovelses-billederne forslog fotografen Linda Silvestri, at de afsluttede kontrakten her og nu, og at parret udelukkende betalte ca. 1000 kroner for forlovelses-billederne. Og det accepterede Katie og Jon.

Et pisse-irriterende par
Konflikten mellem parret og fotografen kunne være afsluttet her. Men et par dage efter lagde fotografen Linda Silvestri et opslag ud på sin facebook, hvor hun på ualmindelig grov mobbede både Katie og Jon. I opslaget skrev Linda blandt andet:

- I sidste uge lavede jeg en foto-session for et dødeligt overvægtigt par. Bare ud fra deres første dårlige bemærkninger vidste jeg med det samme, at parret ville pisse-irriterende hele vejen igennem. Og så skulle de selvfølgelig også havde deres fire urolige hunde med i billederne hele tiden. Og på et tidspunkt ville de også have deres bil i baggrunden af et billede. Det var en katastrofal oplevelse.

Katie fik hørt om det grove indlæg fra fotografen på facebook, og hun krævede nu de 1000 kroner tilbage.

- Jeg har altså ikke betalt 1000 kroner for at blive ydmyget af en fotograf, siger Katie og tiføjer:

- Jeg synes, at fotografen var dybt uprofessionel og ikke særlig sød. Ingen fortjener at blive mobbet på den måde, som vi er blevet mobbet.

Fotografen Linda Silvestri har i øvrigt senere fjernet det grove facebook-opslag fra sin facebook-side.

1 af 2 Katie fik kaffen galt i halsen, da hun opdagede, at fotografen havde fotoshoppet hende 15 kilo tyndere på hendes forlovelsesbillede. (Foto: Facebook/privat)
2 af 2 Katie viser lykkelig og glad sin forlovelsesring frem, mens hun sidder her og hygger sig med sin forlovede Jon. (Foto: Facebook)
146 kommentarer
Vis kommentarer