Blev truet af skandaleramt firma: - Jeg turde ikke andet end betale

I 17 måneder truede den nordjyske virksomhed, IF Group, Muntean Alin med at sende ham tilbage til Rumænien med en fyreseddel, hvis han ikke betalte en stor del af sin løn tilbage til virksomheden - hver måned

Mutean Alin og hans kolleger blev alle snydt for løn og overarbejdetillæg, da de arbejdede for IF Group. I dag kræver 3F 16 millioner kroner i godtgørelse. Foto: DR
Mutean Alin og hans kolleger blev alle snydt for løn og overarbejdetillæg, da de arbejdede for IF Group. I dag kræver 3F 16 millioner kroner i godtgørelse. Foto: DR

Da rumæneren Muntean Alin blev tilbudt at flytte til Danmark og arbejde for det nordjyske nedrivningsfirma IF Group, takkede han ja med det samme.

En lovning på gode arbejdsforhold og ikke mindst en løn langt højere end den i hjemlandet lokkede ikke kun Muntean Alin, men op mod 100 rumænske arbejdere til virksomheden.

Men tilbuddet var for godt til at være sandt.

Den mand, der havde ansat rumænerne i hjemlandet, og som arbejderne havde tillid til, viste sig at bijobbe som penge-indkræver i Danmark.

- Da jeg fik min første løn i Danmark, fik jeg at vide, at jeg skulle betale flere tusinde kroner tilbage til firmaet. Det var ikke noget, de havde fortalt os før, men pludselig krævede de penge fra os alle for brug af arbejdstøj og en brugt lånebil, fortæller Muntean Alin til Ekstra Bladet.

Hver måned noterede rumæneren, hvor mange penge IF Group indkrævede fra ham. Beløbet varierede fra 0-6200 kroner om måneden. I alt skylder virksomheden ham 30.350 kroner af hans løn.

Alle kontrakter, Munteen Alin og hans rumænske kolleger har skrevet under på, har været på dansk. Spurgte arbejderne ind til kontrakterne, fik de at vide, at de kunne skrive under eller droppe jobbet, fortæller Alin. Privatfoto.
Alle kontrakter, Munteen Alin og hans rumænske kolleger har skrevet under på, har været på dansk. Spurgte arbejderne ind til kontrakterne, fik de at vide, at de kunne skrive under eller droppe jobbet, fortæller Alin. Privatfoto.
 

11 timer om dagen, fem-seks dage om ugen arbejdede Muntean Alin for IF Group. Alligevel fik han kun løn for en almindelig arbejdsuge på 37 timer.

Da han spurgte sin chef, hvorfor firmaet inddrog dele af hans løn, returnerede chefen med en trussel.

- Hvis jeg stillede spørgsmål til kontrakten, fik jeg at vide, at jeg ville blive fyret og sendt tilbage til Rumænien, hvis jeg ikke betalte, fortæller Muntean Alin på en telefonlinje fra Rumænien.

Se også: Anklaget for millionsvindel: Dansk firma underbetalte rumænere

Havde du takket ja til arbejdet, hvis du havde vidst, at du ikke ville få lov til at beholde hele din løn?

- Nej, for ved at arbejde i Danmark var jeg mere end 1000 kilometer væk fra min familie. Det gør man ikke for at blive snydt, siger Muntean Alin.

Til sidst blev arbejdsforholdene for meget for den rumænske arbejder, der sagde op og tog kontakt til fagforeningen 3F, som flere af hans kolleger allerede var medlem af.

Se også: Anklage: Dansk firma truede ansatte til tavshed

Kræver 16 millioner i erstatning
3F har været i kontakt med 22 nuværende og tidligere ansatte hos IF Group. Alle beskylder firmaet for at have givet dem løn for langt færre timer, end de har arbejdet. Men op mod 100 rumænske arbejdere, kan være snydt for deres løn.

I alt drejer det sig om 16 millioner kroner, som de forurettede rumænere og fagforeningen nu går rettens vej for at få udbetalt.

Til marts skal sagen for voldgiftsretten, og ifølge flere eksperter kan der være tale om en af de hidtil største sager om underbetalte arbejdere i Danmarks historie.

Ekstra Bladet har været i kontakt med IF Group, der afviser alle anklager om lønfusk.
- Alle vores medarbejdere får løn efter en overenskomst. Og vi mener, at vi overholder alle de overenskomstmæssige regler, skriver virksomhedens kommunikationschef, Line Adelborg, i en mail.

Hver måned noterede rumæneren, hvor mange penge IF Group indkrævede fra ham. Beløbet varierede fra 0-6200 kroner om måneden. I alt skylder virksomheden ham 30.350 kroner af hans løn. Det er uden at inkludere overarbejdsbetaling. Privatfoto.
Hver måned noterede rumæneren, hvor mange penge IF Group indkrævede fra ham. Beløbet varierede fra 0-6200 kroner om måneden. I alt skylder virksomheden ham 30.350 kroner af hans løn. Det er uden at inkludere overarbejdsbetaling. Privatfoto.

Se også: Anklaget for trusler og millionsvindel: 3F jagter os som en mafia

1 af 4 3F anklager den danske virksomhed, IF Group, for at true sine medarbejdere til tavshed. IF Group afviser alle anklager. (Foto: DR)
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Mutean Alin og hans kolleger blev alle snydt for løn og overarbejdetillæg, da de arbejdede for IF Group. I dag kræver 3F 16 millioner kroner i godtgørelse. Foto: DR
142 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere