Blev udfordret til at sluge en snegl og lå i koma i 420 dage: Nu er han død

Teenageren, der blev lam efter at have spist en snegl, er død ni år senere

Sam Ballard blev lam efter at have ligget i koma i over et år. Nu er han sovet ind, omgivet af familie og gode venner. Privatfoto
Sam Ballard blev lam efter at have ligget i koma i over et år. Nu er han sovet ind, omgivet af familie og gode venner. Privatfoto

Den 19-årige rugbyspiller fra Australien Sam Ballard var i 2010 til en fest hos en af sine venner.

Her udfordrede en kammerat ham til at sluge en skovsnegl, der tilfældigvis kravlede forbi.

Sam Ballard slugte sneglen med det samme, og det skulle vise sig at ændre den unge mands liv for altid.

Den unge rugbyspiller blev utilpas og blev kørt på hospitalet, hvor lægerne opdagede, at han var blevet inficeret med en parasit, som i nogle tilfælde kan påvirke hjernen.

Sam Ballard fik derefter meningitis. Det så i første omgang ud til, at han ville blive rask, men han fik et tilbagefald, der sendte ham i koma i 420 dage og resulterede i, at han blev lam i dele af kroppen.

Se også: Blev udfordret til at sluge en snegl: Lå i koma i 420 dage

- Det er tragisk. Det har ændret hans liv for altid, ændret mit liv for altid. Det er enormt. Påvirkningerne er enorme, lød det tidligere i år fra drengens mor, Katie Ballard.

Blev 28 år
I dag skriver flere medier, blandt andre Independent og The Sunday Project, at Sam Ballard er død som følge af medicinske komplikationer. Han døde omgivet af sin familie og nærmeste venner, og hans sidste ord til sin mor var 'jeg elsker dig'. Han blev 28 år.

- Selvom lægerne havde formået at vinde ham tid, var han nu bundet til en kørestol med begrænsede kommunikationsevner og behov for pleje døgnet rundt, syv dage om ugen, skriver Lisa Wilkinson, der er journalist og tidligere har interviewet Sam Ballard og hans familie, ifølge Independent.

- Hans venner er blevet hos ham lige siden. Fredag sov Sam ind omgivet af sin familie og loyale, kærlige venner, fortsætter hun.

82 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere