Blindt insekt opkaldt efter Greta Thunberg: Se insektet her

Insektet har været navnløst siden sin opdagelse i 1960

Greta Thunberg skabte vrede verden over, da hun holdt en ophidset tale for FN i slutningen af september. Video: AP.

En ganske lille bille er nu blevet navngivet efter den berømte svenske klima-aktivist Greta Thunberg. Billen har fået det latinske navn Nelloptodes Gretae.

Billen, der blev opdaget i 1960, er 1 millimeter lang. Og den har hverken øjne eller vinger.

Det skriver flere medier heriblandt BBC.

Her ses den lille blinde og vingeløse bille, der nu er navngivet efter Greta Thunberg og har fået navnet Nelloptodes Gretae. (Foto: Michael Darby/Natural History Museum)
Her ses den lille blinde og vingeløse bille, der nu er navngivet efter Greta Thunberg og har fået navnet Nelloptodes Gretae. (Foto: Michael Darby/Natural History Museum)

Insektet har ifølge BBC ingen umiddelbare fysiske ligheder med Greta Thunberg. Dog har den lille bille to lange følehorn, der måske kan sammenlignes med Thunbergs karakteristiske fletninger.

Videnskabsmanden Michael Darby har fortalt, at han har navngivet insektet efter Greta Thunberg, fordi han var meget imponeret over den svenske teenagers miljø og klima-kampagne.

Insektet er nu formelt blevet navngivet i magasinet 'Entomologist'.

Billen med det nye navn Nelloptodes Gretae blev først opdaget i Kenya i Afrika i 1960 af William Block, der donerede insektet til Naturhistorisk Museum i London i 1978. Siden har insektet været opbevaret i en af museets samlinger. Videnskabsmanden Michael Darby var i gang med at studere samlingen af insekter, da han pludselig opdagede det navnløse insekt.

1 af 2 Her ses den lille blinde og vingeløse bille, der nu er navngivet efter Greta Thunberg og har fået navnet Nelloptodes Gretae. (Foto: Michael Darby/Natural History Museum)
2 af 2 Greta Thunberg bliver nu hyldet af videnskabsmand fra London. (Foto: Ritzau Scanpix)
97 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere