Tre kvinder poserer på den røde løber i glimmerkjoler og høje stiletter. Om tre kvarter bliver vinderen af Årets Side 9-pige fundet blandt dem.
- Jeg tror, mine chancer er okay. Men jeg er oppe imod to virkelig stærke konkurrenter, siger Andjela, konkurrencens yngste.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Veteranen Holly er også blandt de tre finalister. To gange tidligere har hun vundet konkurrencen, og hvis hun vinder denne gang, vil det være første gang i Side 9's historie, at en finalist vinder tre gange.
- På en skala fra et til ti er jeg en tier, når det gælder om at være konkurrencemenneske, siger Holly.
- Men jeg kan godt opføre mig pænt, selvom jeg ikke vinder.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Også 40-årige Anne har meget på spil i aften.
- Jeg er allerede ældre end de andre piger. Så på den måde har jeg måske heller ikke så mange år tilbage, siger Anne.
- For mig er Side 9 med til at understrege, at kvinder, også modne kvinder, har deres berettigelse.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Årets begivenhed
Det er Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, som skal afsløre aftenens vinder.
- Det her er årets begivenhed på Ekstra Bladet, siger Madsen, kort inden han træder op på scenen.
- Side 9 er et symbol på mangfoldighed. Folk er vilde med pigerne, og pigerne er vilde med at være med.
Poul Madsen går op på scenen med tre kuverter og holder en kort tale om hver af pigerne.
Nu afslører han tredjepladsen. De tre finalister holder hinanden i hænderne med faste greb.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Og vinderen er ...
- Nummer tre er Anne, lyder det fra højttalerne.
Nu er det tid til at afsløre andenpladsen og dermed også førstepladsen.
- Nummer to er Holly, siger Poul Madsen.
- Det vil altså sige, at årets vinder er Andjela Coco, udbryder han.
Salen bryder ud i jubel og klapsalver. En konfetti-kanon bliver skudt af, så konfettien falder fra loftet. Andjela smiler stort og gemmer ansigtet i hænderne.
- Jeg tror, jeg begynder at græde om lidt. Det er vildt stort, siger hun og trækker sig væk for at ringe hjem til sin mor.