Bliv fit i påskeferien: Effektiv udendørstræning med Gustav

Træning af ballerne, maven eller hele kroppen? Gustav Salinas har sammensat tre programmer, der kan holde dig i gang i påsken, mens fitnesscentrene holder lukket

Træning for hele kroppen: Du kan forbrænde 300 kalorier på 15 minutter, hvis du rigtig giver den gas, fortæller Gustav om den effektive fullbody workout. Træn med her. Video/producer: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen

Påskeferien er over os, og der er ingen vej udenom, hvis du vil undgå at påskebryg og chokoladeæg sætter sig på hofterne.

- Træning, træning og atter træning, lyder det fra fitnessguru Gustav Salinas.

Samfund - 5. apr. 2020 - kl. 13:02 Corona-kulret? Gå i karantræning med Gustav

Frygt ej, hjælpen er nær.

Gustav Salinas har i denne uge stået i spidsen for 'karantræning' på Ekstra Bladet, og glippede du et af de effektive træningsprogrammer, så har vi samlet dem til dig her.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Gustavs tre træningsprogrammer kræver ikke andet end kropsvægt og højt humør, så hop i træningstøjet og få pulsen op under åben himmel. Foto: Tariq Mikkel Khan
Gustavs tre træningsprogrammer kræver ikke andet end kropsvægt og højt humør, så hop i træningstøjet og få pulsen op under åben himmel. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Baller som Kim Kardashians
Der var balletræning på menuen, da Gustav Salinas mandag svingede pisken over Ekstra Bladets udsendte på Bryggen i København.

Programmet lyder som følger og kan ses udført i videoen herunder.

Gustav Salinas' balleworkout

30 sek x squats (efterfulgt af 10 sek pause)
30 sek x brede squats (efterfulgt af 10 sek pause
30 sek x squathold (efterfulgt af 10 sek pause)
30 sek x lunges med skiftende ben (efterfulgt af 10 sek pause)
30 sek x frog leg lift (efterfulgt af 10 sek pause)
30 sek x hip bridges (efterfulgt af 10 sek pause)
30 sek x hip bridgehold (efterfulgt af 10 sek pause)

De syv øvelser gentages tre gange.

Gustavs effektive balleprogram. Video/producer: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen

En mave som Cristiano Ronaldos
Tirsdag stod den på effektiv træning for hele mavemuskulaturen.

- Fyr den af med disse øvelser og få en mave som den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo, lød det motiverende fra Gustav Salinas.

Her er programmet, der også kan ses i videoen herunder.

Gustav Salinas' maveworkout

30 sek x situps (efterfulgt af 10 sek pause)
30 sek x bicycle abs (efterfulgt af 10 sek pause)
30 sek x leg raises (efterfulgt af 10 sek pause)
30 sek x planke (efterfulgt af 10 sek pause)
30 sek x sideplanke venstre (efterfulgt af 10 sek pause)
30 sek x sideplanke højre (efterfulgt af 10 sek pause)

Gentag ovenstående tre gange. I sidste runde udføres alle øvelserne i et minut i stedet for 30 sek.

Få styr på sickpack'en med Gustavs maveprogram. Video/producer: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen

Se onsdagens program, hvor du får tæsket hele kroppen igennem, øverst i artiklen.

11 kommentarer
Vis kommentarer