Bliver nu kaldt en helt: Derfor smed buschauffør alle passagerer ud af bussen

Passagererne ville ikke gøre plads til en mand i kørestol, der led af multipel sklerose

Fransk buschauffør hyldet på sociale medier. Få historien kort her

En buschauffør fra Paris bliver nu kaldt en helt på de sociale medier, efter at det er kommet frem, at han i den grad trådte i karakter, da passagererne i hans bus nægtede at rokke sig ud af stedet for at gøre plads til en mand i en kørestol, der skulle om bord på bussen sammen med sin bror, der hjalp ham..

Francois Le Berre, der lider af multipel sklerose, ventede tålmodigt på en bus ved et stoppested i Porte de Clichy i en forstad til Paris. Da bussen kom, blev rampen til kørestolen lagt ud, så Francois kunne komme op i bussen. Men passagererne i bussen nægtede simpelthen at gøre plads til den handicappede mand og hans bror, så de strandede ude foran bussen.

Buschaufføren spottede hurtigt problemet og reagerede prompte og skreg: Endestation.

Og herefter bad han alle om at forlade bussen, før han fik Francois Le Berre og hans kørestol op i bussen med hjælp fra den handicappede mands bror. Og så kørte bussen ellers videre med de to brødre som de eneste passagerer.

Det skriver flere medier heriblandt Huffington Post  og Daily Mail

 

Francois Le Berre lagde den 21. oktober et opslag ud på twitter-gruppen 'Accessible pour tous'(Tilgængelighed for alle). Her skrev han følgende:

'I går mens jeg ventede på en bus i Paris, begyndte jeg at grine, fordi ingen ville flytte sig. Da alle nægtede at flytte sig, rejste chaufføren sig op og sagde: Endestation. Alle skal forlade bussen nu. Herefter kom buschaufføren ned for at hjælpe mig og sagde: Du og  din hjælper. I kan nu stige om bord på bussen. Og alle i andre. I må vente på den næste bus.'

Til den franske udgave af det internationale medie Huffington Post forklarer Francois Le Berre også, at chaufføren havde fortalt ham, at alle mennesker på et tidspunkt måske får brug for en kørestol.

Buschaufføren og Francois Le Berre kendte ikke hinanden i forvejen, og buschaufføren havde heller ikke selv folk i sin egen familie, der brugte kørestol. Han havde simpelthen bare valgt at udvise lidt anstændighed.

Opslaget, som Francois Le Berre lagde ud på twitter, er selvfølgelig gået viralt.  Det har fået mere end 12.000 likes og er blevet delt mere end 5300 gange.

 

 

 

 

 

 

 

125 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere