Blodbad i Tyskland: Ulv dræber 32 får - andre får druknede under angrebet

En ulv har dræbt 32 får i et angreb i Bad Wildbad

Foto Christoph Schmidt/dpa via AP
Foto Christoph Schmidt/dpa via AP

Mindst 40 får er døde i det, der ligner et ulveangreb i det sydvestlige Tyskland.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet dpa.

Fåreavler Anette Wohlfahrt fortæller, at synet af en mark i lokalsamfundet Bad Wildbad vækkede "rædsel", efter at en ulv tilsyneladende havde dræbt 32 får.

Adskillige andre får er druknet i en nærliggende flod i deres forsøg på at flygte, mens flere andre får måtte aflives på grund af skader.

Myndighederne mener, at en enkelt ulv står bag blodbladet. Dog mangler de fortsat at efterforske angrebet yderligere for at kunne udelukke, at en ulveflok var involveret.

Indtil de senere år var ulven næsten uddød i Tyskland, men myndigheder har arbejdet med at omfordele rovdyrene over hele landet. Det er sket med stor modvilje fra landmænd, som frygter for deres dyr.

Ifølge dpa er der omkring 800 ulve i Tyskland.

Angrebet har pustet nyt liv i ulvedebatten i Tyskland. Også i Danmark er debatten højaktuel.

Skal ulve dræbes? Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening siger nej (Producer: Martin Lorentsen)

Således blev en ulv skudt og dræbt på en mark ved Ulfborg i Vestjylland for godt to uger siden.

Det var mandag den 16. april om eftermiddagen, at ulven blev skudt.

Senere samme dag anholdte politiet en 66-årig mand fra lokalområdet. Han er sigtet for at have overtrådt jagtloven. Manden nægter sig skyldig.

Ulvedrabet har givet genlyd på Christiansborg. Socialdemokratiet er med opbakning fra Dansk Folkeparti således klar til at spærre de vilde ulve, der er indvandret til Danmark, inde eller sende dem til andre lande med mere plads.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har erklæret sig på samme kurs.

Men ulven er fredet ifølge EU's habitatsdirektiv. Dermed er det altså EU, der bestemmer, hvor langt de danske politikere må gå for at gribe ind mod ulven.

Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Københavns Zoo samt formand for Det Dyreetiske Råd, har i debatten advaret mod at gøre den vilde ulv til et dyr i en zoologisk have.

- Der er desværre skabt en hetz mod ulven, som ikke er særlig fremmende for måden at behandle ulven på. Jeg synes, at man kommer til at handle i panik, hvilket det her forslag er et udtryk for, har han tidligere udtalt.

Han mener, at politikere bør slå koldt vand i blodet og snarere gå ind med en informationskampagne.

1 af 2 Også i Danmark er der en voldsom debat om ulven. Ulven på billedet blev for nylig skudt ulovligt og politiet efterforsker sagen.
2 af 2 Foto Christoph Schmidt/dpa via AP
324 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere