Blodbadet fortsætter: Så få Fona-butikker overlever

Fona lukker flere butikker, end kæden i første omgang meldte ud. Det bekræfter kurator

Butikskæden Fona, som er i gang med en større rekonstruktion efter en alvorlig økonomisk nedtur, vil lukke endnu flere butikker end først meldt ud. Kun otte Fona-butikker overlever nedskæringerne.

Det bekræfter advokat fra Bech og Bruun Ole Borch, der er kurator for elektronik-kædens rekonstruktion over for Ekstra Bladet.

- Nu har vi en kerneforretning på otte butikker. Vi har gang i forskellige forhandlinger til forskellige sider. Det kan godt være, vi får flere butikker med. Men vi tror ikke på 31 butikker, ellers havde vi ikke gjort, som vi gør nu, siger Ole Borch.

Fona lukkekort

Knap 300 fyres
Nedskæringerne betyder, at 280 medarbejdere, som ikke er tilknyttet de otte sidste butikker, nu mister deres job.

-Vi understreger, at der dermed ikke er nogen endelig løsning. Men vi anser denne løsning for den aktuelt mest sandsynlige. Og derfor opsiges alle de medarbejdere, der ikke er knyttet til denne løsning. Måtte det vise sig muligt at drive flere butikker, vil opsigelser kunne trækkes tilbage, skriver rekonstruktører Pernille Bigaard og Ole Borch i en pressemeddelelse.

En del af arbejdet for kuratorerne handler nu om at finde ny lejere til de mange butikker, som ophører som Fona-butikker.

Chef beklager: Fona-medarbejdere fyret i medierne

Rekonstruktion
I februar måned kom det frem, at Fona havde tabt 50 millioner kroner de seneste 16 måneder, og kædens egen-kapitalen var negativ med 40 millioner kroner.

På et møde i skifteretten den 25. februar godkendte kreditorerne, ledelsen, rekonstruktørerne og tillidsmanden derfor en plan for virksomhedens fortsættelse.

Det betød, at der i slutningen af februar blev udarbejdet en løsning, hvor 25 ud af 56 butikker skulle nedlægges, hvilket betød 31 Fona-forhandlere ville overleve nedskæringerne. Men der skæres nu yderligere 17 butikker, og kun otte butikker bliver en del af fremtidens Fona-kæde.

191 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere