Blodig tradition vender voldsomt tilbage

Grindedrab er i gang og allerede blodigere end sidste år, lyder det fra aktivister

Den blodige tradition vendte tilbage i weekenden. (Arkivfoto: AllOver)
Den blodige tradition vendte tilbage i weekenden. (Arkivfoto: AllOver)

Når du første grindehvaler spottes, smider de færøske fiskere alt hvad de har i hænderne, og går på jagt.

Sådan har det været i knapt 1000 år, og tidligt lørdag morgen vendte den blodige tradition endnu engang tilbage på Færøerne.

Ud for landsbyen Midvåg, der ligger på øen Vågø, spottede det færøske vagt- og redningsskib Brimil  lørdag morgen en stor flok grindehvaler syd for øen. I de efterfølgende timer satte op mod 25 fiskebåde efter flokken af hvaler, som blev drevet ind i en fjord og op til strandbredden, hvor de blodige grindedrab gik i gang.

Blodigste fangst i to år
Aktivisterne hos Sea Shepherd, som i årevis har kæmpet for at stoppe grindedrabene, anslår, at mellem 100 og 150 grindehvaler er blevet dræbt i weekenden, hvilket er den blodigste fangst i to år, skriver de i en pressemeddelelse.

- Strandene på Færøerne er igen rød med blod fra hundredvis af slagtede grindehvaler, lyder det fra Sea Shepherd, som seks gange er rejst til Færøerne for at bekæmpe traditionen.

Verden på vrangen - 26. nov. 2013 - kl. 22:59 TV: Hval eksploderer i hovedet på færing

Årets kampagne begynder dog ikke før om to uger, og derfor har færingerne gennemført weekendens grindedrab i fred.

- Massakren vil fortsætte uhindret uden Sea Shepherds tilstedeværelse, som sætter fokus på disse ondskabsfulde strande. Vi vil forsikre, at verden ikke kan ignorere denne massakre i havet, lyder det fra Sea Shepherds CEO, Alex Cornelissen.

Billeder fra det grønlandske medie Sermitsiaq viser omkring 100 mennesker ved stranden, hvor vandet er blodrødt.

Vækker forargelse
Den færøske tradition er blandt andet en kilde til føde, og grindedrabene betragtes som en vigtig del af den færøske kultur.

Den kontroversielle tradition har særligt i de senere årtier vagt stor international forargelse, selv om hvalerne ikke er truede. Blandt andet fordi, at hvalerne typisk hives i land med en krog, hvorfor de er i fare for at lide, og fordi hvalerne er intelligente væsner som lider under at blive splittet fra sin familie, lyder det i en rapport om hvalfangst fra 2004 fra WSPA.

Sidste år var superstjernen Pamela Andersson en del af Sea Shepherds hold af aktivister på færøerne.

64 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere