Bløder: Mister 1,15 milliarder kr.

Producenten af Corona-øllen har mistet ti procent af sit overskud

Firmaet bag Corona-øllen får i disse dage bank. Foto: Shutterstock
Firmaet bag Corona-øllen får i disse dage bank. Foto: Shutterstock

Verdens største øl-producent Anheuser-Busch InBev, der blandt andet forhandler den populære Corona-øl, har i disse dage økonomiske tømmermænd.

Torsdag landede deres regnskab for første kvartal, og her kunne man konstatere et tab på ti procent af forretningens overskud svarende til svimlende 1,15 milliarder kroner.

Firmaet peger på coronavirussen som årsag til den økonomiske nedtur.

Herunder massive tab i Kina, hvor det kinesiske nytår, der netop er overstået, under normale omstændigheder ellers skyder ølsalget i vejret.

Det skriver CNBC.

Katastrofe
Anheuser-Busch In Bev, der også står bag øl som Budweiser og Stella Artios, mener, at den direkte årsag primært er, at folk i Kina går mindre ud i frygt for at blive smittet med virussen.

- Vores forretning lever af, at folk går på restauranter, i byen og generelt ud med venner. Det handler om, at alt igen skal tilbage til det normale. Det tidspunkt forbereder vi os i øjeblikket på, siger CEO, Carlos Brito, til CNBC.

- 2019 var i forvejen under forventningerne, og vi er ikke tilfredse med de seneste resultater, fortsætter han.

Se også: Corona-virus giver spritvirksomheder alvorlige tømmermænd

I øjeblikket er godt halvdelen af virksomhedens 33 kinesiske bryggerier stadig lukket grundet coronavirussen.

Lørdag blev det tredje smittetilfælde af coronavirussen konstateret i Danmark.

Du kan få alt det nyeste om udviklingen her.