Blogger-par savnet i ti uger: Anholdt og smidt i iransk fængsel

Et engelsk/australsk blogger-par er blevet anholdt i Iran efter at have fløjet med drone til deres Instagram i landet

Parret bliver tilbageholdt i det kendt Evin fængsel. Foto: Privat
Parret bliver tilbageholdt i det kendt Evin fængsel. Foto: Privat

Jolie King og Mark Firkin havde sagt deres jobs op for at tage på deres livs tur, men to år efter er deres tur blevet afbrudt.

Efter at have rejst ned gennem Kina og besøgt Pakistan er parret nemlig blevet tilbageholdt og fængslet i det kendte Evin fængsel i Irans hovedstad Tehran.

Fængslet er kendt for sine forfærdelige isolationsceller, og er det mest frygtede i Iran.

Parret tog ellers netop til landet for nedbryde et stigma om, at det skulle være farligt at være turist i Iran.

Fængslet for brug af drone
Rejsebloggerne fra Perth i Australien er ifølge flere australske medier blevet fængslet, fordi de har fløjet med en drone i hovedstaden for at optage til deres sociale medier. Det er forbudt i Iran.

Det er persiske tv-station Manato TV, der oplyser om grunden til fængslingen på det sociale medie Twitter.

The Times afslørede onsdag, at det unge par var blevet arresteret for ti uger siden.

Familien håber på gensyn
Udenrigsministeriet i Australien har torsdag udsendt en besked fra familierne til parret.

'Vi håber på at se Mark og Jolie sikkert hjemme så snart som muligt. Vi har ingen yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, og vi håber medierne vil respektere vores privatliv i denne svære tid', lød det i meddelelsen.

Parret driver en kanal på youtube med navnet 'The way overland'. Det seneste opslag er fra 26. juni.

Udenrigsministeriet i Australien har også bekræftet over for news.com.au, at der er flere australske borgere anholdt i Iran.

På deres hjemmeside anbefaler de ikke, at man rejser til Iran.

221 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere