Blogger-skønhed afslører sine tricks - kan du se hvad hun har ændret?

Australske Lauren Curtis har lagt to billeder på nettet - et redigeret og et uredigeret. Kan du se, hvad hun har gjort ved billedet?

Foto: Privat
Foto: Privat

25-årige Lauren Curtis er en kendt blogger på Youtube, hvor hun lige nu har over 3,6 millioner følgere.

Internet-stjernen har blandt andet også en Instagram-profil, hvor hun ofte lægger billeder op af sig selv til sine 1,5 millioner Instagram-fans.

For nylig delte Lauren Curtis et for hende lidt atypisk billede på det sociale medie, hvor hun afslører at, og i hvor høj grad, hun redigerer sine billeder, før hun lægger dem ud.

Sammen med et redigeret billede, hvor den unge, blonde skønhed sidder smilende og selvsikker og kigger ind i kameraet, har hun lagt det selvsamme billede en gang til – bare uden redigering.

Kan du se det?
Her er de to billeder ved siden af hinanden. Det venstre er det originale, og det til højre har fået foretaget flere ændringer. Kan du se, hvad det er?

Kan du se, hvad Youtube-stjernen har ændret på billedet til højre? Foto: Privat
Kan du se, hvad Youtube-stjernen har ændret på billedet til højre? Foto: Privat
 

Under billedet opremser den 25-årige australier de forskellige ting, hun har gjort i sin redigering. Men først forklarer hun hvorfor, hun har valgt at lægge de to billeder op på Instagram.

’Jeg synes, der er brug for mere gennemsigtighed på de sociale medier, så her er en sammenligning af dette billede før og efter redigering’, skriver Lauren Curtis, og fortsætter:

’Udover den åbenlyse farveredigering (som har givet varme i billedet og derfor boostet min hudtone), har jeg gjort det hvide i mine øjne hvidere, da det var blevet gulligt efter farveredigeringen og så har jeg fikset den grimme selvbruner på min hånd’.

Unødvendigt
Den unge internetstjerne skriver desuden i opslaget, at hun har udglattet huden på sine ben, fordi hun frøs, da billedet blev taget, hvilket fik huden til at blive en smule ujævn.

’Intet af denne redigering var selvfølgelig nødvendig, og jeg er sikker på, at mange af jer ville foretrække det originale billede', skriver Lauren Curtis, og forklarer, at hun alligevel gør det, fordi hun elsker processen med at redigere billeder. Hun har nemlig studeret fotografi efter hun stoppede i gymnasiet, og særligt det med at redigere var noget, der fascinerede hende.

Se hele bloggerens opslag her:

Da Jennifer Lopez blev angrebet af sine 'fans' for at have lavet en pinlig photoshop-bøf, kom hun med et temmelig beskidt svar.

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere