Blogger ville spise gratis: Se restauratørs iskolde svar

Det gik ikke helt som forventet, da Carolina ville bytte sine evner som 'influencer' for et gratis måltid

Carolina havde ikke lyst til at betale for maden på en restaurant, hun gerne ville besøge på sin ferie til London. Foto: Privat
Carolina havde ikke lyst til at betale for maden på en restaurant, hun gerne ville besøge på sin ferie til London. Foto: Privat

Det er efterhånden alment kendt, at bloggere på de sociale medier ofte laver aftaler med firmaer og restauranter for at få gratis produkter og mad, hvis de så smider et billede af seancen op til deres mange følgere.

Den idé havde Instagram-profilen 'MadeByCarolina' fra Los Angeles også fået, inden hun skulle en tur til London.

Hun valgte derfor at skrive til restauranten Mangal2 i London, hvor hun tilbød sin service som influencer mod en omgang mad.

Ville gerne bytte

'Har du nogle tilbud, eller vil du bytte indhold for måltider? Jeg skaber indhold til sociale medier for forskellige medier og mange restauranter i Los Angeles, og jeg tror, vi ville være et godt match', skriver hun i mailen.

Efter det tilbud får hun også forklaret, at hun gerne vil sidde sammen med ejeren af restauranten og give ham tips til at analysere hans strategi på de sociale medier - mod hans gæstfrihed.

Det blev et 'nej'
Men restauratøren fra Mangal2 var absolut ikke interesseret i det tilbud.

Det svarede han lynhurtigt den unge kvinde tilbage.

'Jeg har en bedre idé. Du kan komme ind, spise og betale. Jeg vil derefter sidde med dig og tilbyde dig en analyse i, hvordan man kontakter små forretninger som en ordentlig person, som ikke bare prøver at få ting gratis. De eneste jeg gør det for, det er hjemløse', skrev Ferhat Dirik, der ejer restauranten,  iskoldt tilbage, 

Ferhat gad ikke udveksle mad for hjælp på de sociale medier. Foto: Privat
Ferhat gad ikke udveksle mad for hjælp på de sociale medier. Foto: Privat

Svarede tilbage
Til Ekstra Bladet fortæller han, at den unge kvinde, der har lige omkring 24.000 følgere på Instagram, svarede tilbage på hans besked.

'Ja, hun svarede tilbage, men så stoppede jeg også med at svare hende', skriver han og deler et billede af pigens svar.

'Måske misforstod du mig, fordi jeg bad slet ikke om noget gratis. Nogle af mine klienter kommer til mig med produkter eller penge. Mine venner foreslog mig, at jeg tog hen til dit sted, og da jeg researchede, kunne jeg ikke finde særlig meget information om din restaurant, og derfor ville jeg gerne hjælpe dig'.

'Der er selvfølgelig en pris for min hjælp, men jeg forstår godt, hvis du ikke er bekendt med den nye form for teknologi. Dejligt du hjælper de hjemløse, der skulle være flere mennesker som dig', skriver hun tilbage.

Ferhat Dirik er dog ikke en nybegynder på de sociale medier. I London var hans tidligere Twitter-profil kendt som en af de største og mest morsomme på de sociale medier.

Det skrev London Eater i april 2018.

1 af 2 Carolina havde ikke lyst til at betale for maden på en restaurant, hun gerne ville besøge på sin ferie til London. Foto: Privat
2 af 2 Carolina havde ikke lyst til at betale for maden på en restaurant, hun gerne ville besøge på sin ferie til London. Foto: Privat
206 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere