Bob er 102 år - nu går han på pension

Efter næsten 60 år i samme job hos staten går Bob Vollmer nu på pension

Bob Vollmer har arbejdet som landmåler for staten siden 1962. Foto: Indiana Department of Natural Resources
Bob Vollmer har arbejdet som landmåler for staten siden 1962. Foto: Indiana Department of Natural Resources

Den absolut ældste statsansatte i hele den amerikanske stat Indiana har gennem lang tid heddet Bob Vollmer.

Gennem næsten seks årtier har den ældre herre arbejdet som landmåler hos Indiana Department of Natural Resources.

Det skriver NBC.

Bob Vollmer var soldat i Anden Verdenskrig, og i 1952 blev han færdig med en uddannelse som bioteknolog ved Purdue University. I 1962 blev han ansat af staten, og siden da har har han arbejdet med at indsamle data og optegne grænser for statsejede grunde. Men nu, fortæller han, er kroppen begyndt at fortælle ham, at det er på tide at gå på pension.

- Jeg tror, kroppen fortæller en, når det er tid. Lægerne fortæller mig, at det er en af grundene til, at jeg stadig arbejder. Jeg har gode lunger, siger Bob Vollmer.

Han har nu besluttet, at sidste arbejdsdag som landmåler bliver 6. februar.

Han planlægger at bruge sine pensionsår på at få læst en masse og på at dyrke sit eget landbrug. Desuden drømmer han om at rejse til Fransk Polynesien, som han kender fra sin tid i hæren.

91 kommentarer
Vis kommentarer