Bodil Jørgensen: Boligpriser vrider samfundet af led

Sammen med Jens Jørn Spottag, Silas Holst og Rosalinde Mynster giver skuespilleren her sit syn på hjemløse i anledning af Hus Forbi-jubilæum

Vi må jo erkende, at mange har både misbrugsproblemer og psykiske problemer, siger Bodil Jørgensen. Arkivfoto: Linda Johansen
Vi må jo erkende, at mange har både misbrugsproblemer og psykiske problemer, siger Bodil Jørgensen. Arkivfoto: Linda Johansen
Følg Samfund

Tidligere under coronaen var Bodil Jørgensen inviteret til Faaborg til åbningen af deres restvarer-organisation, og hun var begejstret for det, hun så.

Bodil Jørgensen kan godt lide et sted, hvor ’den røde løber’ er rullet ud for de sårbare. Foto: Jesper Houborg
Bodil Jørgensen kan godt lide et sted, hvor ’den røde løber’ er rullet ud for de sårbare. Foto: Jesper Houborg
 

Her kan både hjemløse og udsatte familier få både mad og tøj – ting, der er restvarer fra forskellige steder.

- Der er også tilbud om shelter til de hjemløse, hvor de kan bo og komme til kræfter - i en uge eller tre dage eller hvad der nu er i spil, forklarer hun.

Både politikere og lægfolk ønsker koordinerede indsatser for de hjemløse. Foto: Anthon Unger
Både politikere og lægfolk ønsker koordinerede indsatser for de hjemløse. Foto: Anthon Unger
 

Hus Forbi fylder 25 år

 

I anledning af hjemløse-avisen Hus Forbis 25 års jubilæum har Ekstra Bladet sammen med fire andre medier, Politiken, Jyllands-Posten, Børsen og Information være med til at skrive Hus Forbis jubilæums-nummer.

Dette er en del af Ekstra Bladets bidrag til jubilæums-udgaven.

Bodil Jørgensen kan godt lide et sted, hvor ’den røde løber’ er rullet ud for de sårbare, så hun forstår godt, at de skæve eksistenser med et glimt i øjet siger, at ’Faaborg er et godt sted at dø’.

Hjemløs dame gift
- I Lyngby mødte jeg over en del gange en hjemløs dame. Hun var vel omkring de 50 år og bestemt ikke dum, men hun fik en tår over tørsten sammen med de andre, og en dag skulle hun giftes. Hun havde fundet en god mand på antabus, sagde hun, og de fik sig verdens skøreste bryllupskage bestående af flødeboller og jordbær, griner Bodil Jørgensen.

Rosalinde Mynster: Vi må gøre mere for de hjemløse

Når man bor i Lille Istedgade og dagligt kigger på Mændenes Hjem og den gruppe af mennesker, som opsøger et herberg, får man grundlæggende en forståelse for hjemløse-problematikken.

I hvert fald kan de mange strø-bemærkninger, som Rosalinde Mynster hører i forbifarten, ikke undgå at skabe stof til eftertanke.

Rosalinde Mynster så, hvor hårdt farens sygdom tog på hendes ellers så ressource-stærke familie. Foto: Mogens Flindt
Rosalinde Mynster så, hvor hårdt farens sygdom tog på hendes ellers så ressource-stærke familie. Foto: Mogens Flindt
 

- ’Jeg har været hjemløs i 14 år,’ hørte jeg én sige. En anden sagde: ’Jeg er blevet smidt ud af min kone.’ Og der er meget andet, jeg kunne nævne, men fælles for det hele er, at ingen mennesker vælger at blive hjemløse. Derfor gør det mig både vred og frustreret, når man hører folk sige, at de hjemløse bare skal tage sig sammen og finde et job eller en bolig.

Min far blev syg
Og endnu mere rasende bliver Rosalinde Mynster, når hun læser om diskrimination af de hjemløse eller overfald, hvor de bliver sparket og pisset på.

- Mange af dem har sygdomme - både fysiske og psykiske, og når så hjemløsheden lægges oveni, har de et virkelig belastende liv. Min far fik en alvorlig sygdom, som også sled på psyken både hos ham og resten af familien. Ikke at min far var i nærheden af at blive hjemløs, men jeg tænker, at når en ressource-stærk familie som vores kan føle det så hårdt, så tør jeg ikke tænke på, hvor ødelæggende alvorlig sygdom må være i mindre ressource-stærke familier.

Af samme grund mener hun, at samfundet må kunne gøre mere for de hjemløse.

- Det er så tydeligt, at deres omstændigheder er anderledes end flertallets, og at der mange steder ikke er højt nok til loftet. Nogle er sikkert utrygge, når de møder så skæve eksistenser. Men for mig er de søde naboer, der som oftest har en hyggelig kommentar, når man går forbi.

Om de fik tag over hovedet, melder historien intet om, men virkeligheden er også ifølge skuespilleren, at mange af de hjemløse, hun har talt med, ikke kan klare at bo i en opgang med fire betonvægge.

Læs også: Flere skæve huse til skæve eksistenser

Det ulykkelige er, at der er så mange unge blandt de hjemløse, siger Bodil Jørgensen. Foto: Jesper Houborg
Det ulykkelige er, at der er så mange unge blandt de hjemløse, siger Bodil Jørgensen. Foto: Jesper Houborg
 

- De kan ikke holde det ud. I stedet skulle man tilbyde dem nogle skæve boliger i nogle miljøer, hvor de kan trives. For vi må jo erkende, at mange ikke bare har misbrugsproblemer, men også alvorlige psykiske problemer, og det kræver særlige indsatser. Det ulykkelige er, at der er så mange unge blandt de hjemløse, og det skyldes nok, at samfundet ikke mindst på grund af de voldsomme boligpriser er ved at blive vredet af led, siger hun.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En gang var hjemløse ikke anonyme

En større fokus på de mange mennesker, der falder igennem systemet. Det står højt på Jens Jørn Spottags ønskeliste. For i hans optik er det tragisk, at vi i et rigt land som Danmark tillader at så mange (ca. 6500, red.) stødes ud af samfundet.

 Vi kan ikke alle være super-optimister og omstillingsparate, gfastslår Jens Jørn Spottag. Foto: Emil Agerskov
Vi kan ikke alle være super-optimister og omstillingsparate, gfastslår Jens Jørn Spottag. Foto: Emil Agerskov
 

Læs også: Danmark skal ikke løfte fattigdomsbyrden for EU

- Det er flovt og nederdrægtigt. Vi kan ikke alle være super-optimister og omstillingsparate. Der er mange sårbare, som ikke kan håndtere et almindeligt liv, og som vi ikke er gode til at hjælpe, fordi vi ikke tager individuelle hensyn, og fordi de ikke passer ind i de vedtagne kasser. De kan heller ikke betale de sindssyge boligpriser, der er nu. Og huslejerne i de almennyttige boliger er også høje, hvis man er helt ung, ny på boligmarkedet og uden økonomisk støtte.

Hus Forbi-sælgere for en ti'er for hver avis de sælger. Foto. Anthon Unger
Hus Forbi-sælgere for en ti'er for hver avis de sælger. Foto. Anthon Unger
 

Tag hånd om de sårbare
I det hele taget mener Spottag, at mange er for dårlige til at vise hensyn til de hjemløse, og han understreger, at han finder det helt utilgiveligt, når folk begår overgreb på så svage og sårbare medmennesker.

Silas Holst: Alle har både værdi og værdighed

Faderen og stedmoderen boede i Istedgade, da Silas Holst var lille. Og stedmoderens arbejdsplads var Mændenes Hjem, så de hjemløse og deres skæve verden var en naturlig del af hverdagen.

Det er uslinge, der stjæler fra de hjemløse, mener Silas Holst. Foto: Jonas Olufson
Det er uslinge, der stjæler fra de hjemløse, mener Silas Holst. Foto: Jonas Olufson
 

- Selvfølgelig kan jeg ikke huske de historier, jeg hørte dengang, men det vigtige er vel også, at jeg qua miljøet allerede som barn lærte, at alle har værdi.

- Ingen vælger det hårde liv.

Silas Holst mærkede på egen krop tidligt i livet, hvad lavt selvværd kan føre til, så han har ingen problemer med at forstå, hvordan man kan føle, hvis man på grund af sygdom, konkurs, skilsmisse, psykiske problemer eller andet havner helt uden noget tilhørsforhold til samfundet.

Kaffe og mad
- Mens vi stadig havde Greenburger-restauranten ved Nørreport, sørgede vi for, at de hjemløse fik tilbudt den mad, vi ikke kunne gemme til næste dag – plus at de fik kaffe. Det sidste var især et hit om vinteren. Det fungerede lidt ligesom det, min mormor kunne fortælle om fra gamle dage, hvor vagabonder fik et par ’spande’ kaffe og en forsvarlig madpakke med, når de gik.

Uslinge stjæler fra de hjemløse
For Silas er det vigtigt, at vi rækker en hånd ud mod de mennesker, der på grund af bl.a. deres livsomstændigheder lever anderledes end flertallet.

- Jeg bliver voldsomt harm, når hjemløse udsættes for vold eller andre overgreb. Og jeg har ikke ord for, hvad jeg mener om de uslinge, der stjæler fra de hjemløse. Vi skal passe på vores skæve eksistenser, for de er en ganske særlig gruppe, som har fortjent nogle bedre tilbud.

- Dna’et i min opdragelse er, at man tager hånd om de sårbare. Man står ikke og pisser på dem. Det er modbydelige handlinger, jeg slet ikke forstår.

Spottag fortæller grinende, at han som barn fik et smækkys af en spritter, som de kaldtes dengang.

- Dna’et i min opdragelse er, at man tager hånd om de sårbare, mener Jens Jørn Spottag. Foto: Emil Agerskov
- Dna’et i min opdragelse er, at man tager hånd om de sårbare, mener Jens Jørn Spottag. Foto: Emil Agerskov
 

- Der stod en tåge af sprit omkring hans ånde, men derudover var Rudolf en fin fyr. Hans ulykke var, at han ved et vådeskud på en jagt havde skudt en ven. Det kunne han ikke tilgive sig selv, og derfor gik han i hundene. Men det endte godt. Han kom på alderdomshjem og fik en varm seng. Alt det vidste alle om ham, for de hjemløse var ikke anonyme dengang. De var mennesker med en historie.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU