Børnebørn arver i al hemmelighed: Får del i milliardkoncern

Seks børnebørn til Velux-stifteren Villum Kann Rasmussen er blevet medejere af VKR Holding, der sidste år omsatte for 16 milliarder

Børnebørnene til Villum Kann Rasmussen, stifteren af Velux-koncernen, er blevet en del af ejerkredsen i selvsamme selskab. Billedet er fra 1987 - Kann Rasmussen døde i 1993.  (Foto: Polfoto)
Børnebørnene til Villum Kann Rasmussen, stifteren af Velux-koncernen, er blevet en del af ejerkredsen i selvsamme selskab. Billedet er fra 1987 - Kann Rasmussen døde i 1993. (Foto: Polfoto)
Følg Samfund

De er sjældent i medierne, selvom de er en af Danmarks rigeste familier med en formue på flere milliarder.

Og nu er børnebørnene til Villum Kann Rasmussen, stifteren af Velux-koncernen, der producerer ovenlysvinduer, i al hemmelighed blevet medejer af selvsamme milliardkoncern.

Det skiver Finans.dk på baggrund af en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen.

I al hemmelighed
Tidligere har det kun været kendt, at stifterens to sønner, Lars Kann-Rasmussen og Hans Kann Rasmussen, ejede selskabet VKR Holding sammen med Villum Fonden, som er klart største aktionær.

- Man skal jo dø engang, så det er forklaringen på det, siger Hans Kann Rasmussen til Ekstra Bladet.

Ejerkredsen er derfor blevet udvidet med hans børn Kristian Kann-Rasmussen, Emilie Kann Elten og Anders Kann Elten. Derudover er Jens Kann-Rasmussen, Mads Kann-Rasmussen og Astrid Kann-Rasmussen, hvis far er Lars Kann-Rasmussen blevet indlemmet i den eksklusive kreds.

Sammen har de seks børn en formue på mere end 575 millioner kroner, viser en gennemgang af regnskaberne hos deres respektive firmaer.

Kontrollen blir' i familien
Hans Kann Rasmussen vil dog ikke ud med, hvem af børnene der er tiltænkt den fremtidige kontrol.

- Det har vi mange overvejelser om, og vi har også en plan, men det er på det personlige plan, så det kan jeg ikke oplyse noget om, siger han.

Børnebørnene har dog kun fået fingrene i de såkaldte b-aktier, som har masser af økonomisk værdi, men ikke tæller tungt, når det gælder stemmeret.

Og mens Velux-fonden sidder på langt de fleste af aktierne - dog også kun b-aktier, så har Lars og Hans Kann Rasmussen et mindre antal a-aktier, som vægter tungt, når beslutningerne skal træffes.

Ingen stemmeret
Derfor skal to ud af de tre hovedejere være enige for at kunne mønstre et flertal.

- Vi har lavet et system, således at der er tre, der har indflydelse, og to der tilsammen kan bestemme, hvad enten det er fonden eller de to private ejere, siger Hans Kann Rasmussen.

Af samme grund er indlemmelsen af børnebørnene ikke blevet nævnt for offentligheden før nu. Ifølge Finans.dk skete det allerede i 2010.

- I den forbindelse er familiens b-aktier ikke særligt interessante, og derfor synes vi ikke ud fra firmaets synspunkt og dermed offentlighedens synspunkt, at det var særligt væsentligt. Det er mere, hvis man interesserer sig for folks private ting og sager, at det begynder at blive interessant, siger han.

Prøver at leve som normale mennesker
Familien har igennem generationer haft en enorm formue, hvorfor de også har været nogle af Danmarks rigeste. I den seneste opgørelse fra Berlingske Business stod familiens formue opgjort til omkring 5 milliarder kroner.

- Hvordan har det været for dig og dine børn at vokse op i denne familiekoncern?

- Jeg tror, at man føler, at man er en del af en fantastisk og spændende historie, og så i øvrigt prøver at leve som normale mennesker, siger han.

Ekstra Bladet ville gerne have interviewet de forgyldte børnebørn. Det lykkedes dog kun at få et kortfattet svar på mail.

- Jeg er selvfølgelig rent privat glad for den økonomiske tryghed, som min ejerandel i VKR-holding giver, sålænge det går firmaet godt, men herudover har jeg ikke noget at tilføje, da jeg mener, det tilhører privatlivets fred, skriver Anders Elten til Ekstra Bladet

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+