Børnelæge-formand: Forældrene har ofte ret

Børnelæger skal lytte til forældrene - for de har ofte ret i de ting de siger, når deres barn er sygt, siger formand for Dansk Pædiatrisk Selskab

Lille Malthe, der mistede sit øje til kræft: Video og redigering: Ditte Lysgaard Holm og Jacob Høngaard Jensen

Forældrene har ofte ret i det de fortæller lægerne, når deres barn er sygt. Det siger formanden for Dansk Pædiatrisk Selskab til Ekstra Bladet.

Vi har bedt hende kommentere på de sager, som Ekstra Bladet i de seneste dage har kørt, hvor forældre ikke har følt, at lægerne har lyttet til deres bekymringer.

I lørdagens udgave af Ekstra Bladet kunne man læse om ni måneder gamle Malthe fra Bornholm, der havde kræft i øjet, men hvor forældrenes mistanke om netop kræft, blev afvist af flere læger.

Sådan ser Malthe ud i dag efter han fik opereret sit øje ud. Han har fået en lille akrylprotese i, hvor det venstre øje sad. Foto: Ditte Lysgaard Holm Vagthund Malthes øje var fuld af kræft: Lægerne lyttede ikke

I mandagens avis var det historien om lille Oliver, der græd i 47 timer, fordi lægen havde lagt en for stram gips på hans klumpfod. Her lyttede sundhedspersonalet heller ikke.

Olivers fod efter gipsen kom af. (Privatfoto) Samfund - 13. jun. 2016 - kl. 20:46 Lægerne ville ikke lytte til Nathasja: Min søn græd i 47 timer

Formanden for Dansk Pædiatrisk Selskab kan ikke kommentere på de konkrete sager, men hun vil gerne udtale sig generelt om kommunikationen mellem forældre og børnelæger.

- Vi får jo undervisning i kommunikation, når vi bliver uddannet til børnelæger. En af de første ting vi lærer, er at man skal lytte til forældrene. Fordi de har ofte ret. Som børnelæge undrer det mig ikke det du siger med, at selvfølgelig havde mor ret. Det er slet ikke usædvanligt, men vi lytter faktisk til, hvad forældrene siger, forklarer Pernille Mathiesen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

Hun forklarer også, at forældrene og lægen kan have forskellige forventninger. Så man snakker ud fra forskellige niveauer. Typisk hvis børn har ondt i maven, og forældrene har en forventning om, at der kommer en diagnose og en medicinsk behandling, men problemet handler måske om noget man ikke kan gøre noget ved med medicin.

Så hvis man ikke får afstemt forventninger i starten af et forløb, kan det også gå galt, fortæller hun.

Når lægen ikke lytter
Når lægen ikke lytter
 

Men ifølge formanden er det svært at svare på, hvad det er der sker, når man som læge ikke hører de advarselsråb forældrene kommer med, når det gælder de mere alvorlige sager.

- Jeg tror det tit handler om, at det er nogle meget sjældne ting. Men jeg tør ikke helt at generalisere det, siger Pernille Mathiesen.

Hvor ofte oplever I, at der er sket en fejl fordi lægerne ikke har lyttet til forældrene?

- Der kan jeg kun tale for mig selv og min afdeling. I min afdeling har vi i år haft 6.500 indlæggelser, (en mellemstor børneafdeling på Sjælland red.) og jeg tror vi har haft fem klager. Så det er meget meget få ud af alle de patienter, der kommer igennem systemet, der klager, siger formanden.

Er det så alvorlige klager?

- Nej, det handler næsten altid om kommunikation. Det handler heldigvis sjældent om fejlbehandling og fejldiagnostik.

Har I nogle nye tiltag for at forbedre kommunikationen mellem et barn, der er patient, forældrene og så lægerne på den anden side?

- I vores ambulatorium har vi  noget, der hedder aftalesedler. Det synes jeg er et meget godt tiltag. Her skriver man ned, efter konsultationen er slut, hvad er det egentlig vi har talt om, hvad er det for en sygdom vi har talt om, og hvad har vi aftalt, at der skal ske.

- Altså hvad skal du gøre, og hvad skal jeg gøre?, sammen med forældrene og barnet. Selvfølgelig alt afhængig af barnets alder, så er barnet medinddraget i det.

- Og det er et meget enkelt stykke papir, så forældrene kan ringe, hvis de har spørgsmål, og så står der, hvad vi har aftalt, og det fungerer super godt. Det tager to minutter, lyder det fra formanden. 

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere