Børnepsykolog: Fem råd til katastrofe-snak med dit barn

Børn bliver dagligt bombarderet med katastrofe-meldinger og billeder - og det skaber utryghed hos mange.  Her er børnepsykolog Gert Barslunds råd til forældrene om, hvordan de kan berolige deres børn - uden at lyve

Det er fotos som dette, der nemt skræmmer børnene. Foto: Stringer/ Scanpix
Det er fotos som dette, der nemt skræmmer børnene. Foto: Stringer/ Scanpix

Katastroferne hober sig nærmest op i disse år:

Klimaforandringer med store oversvømmelser, voldsomme naturbrande, kraftige forureninger og tørke med sultende børn. Og som om det ikke er nok, så spreder coronasmitten sig også med lynets hast over store dele af jordkloden.

Skal man overhovedet tale med sine børn om disse dybt alvorlige emner, eller skal man forsøge at skjule den ubehagelige sandhed for dem?

Børnepsykolog Gert Barslund fra Esbjerg fortæller, at der ikke findes en enkel og veldefineret formel for, hvad man kan gøre.

- Det kommer an på børnenes alder, og hvilket sind de har. Tal med dem i øjenhøjde og tag hensyn til deres alder. Noget af det vigtigste er at berolige ungerne og give dem håb for fremtiden. Fortæl dem, at ved fælles hjælp kan man nå rigtig langt med at løse de problemer, som de er bekymrede for. Man må ikke lyve, men derfor kan man godt skærme dem for nogle af problem-stillingerne.

Børnepsykolog Gert Barslund:  I dag kan et fotografi af et menneske i en rumdragt, som undersøger en patient for coronavirus, virkelig gøre et barn angst og bekymret.  Foto: Christer Holte
Børnepsykolog Gert Barslund: I dag kan et fotografi af et menneske i en rumdragt, som undersøger en patient for coronavirus, virkelig gøre et barn angst og bekymret.  Foto: Christer Holte
 

Gert Barslund erkender, at det bestemt ikke er blevet lettere at være forældre i disse år, hvor børnene næsten døgnet rundt bliver påvirkede af en lang række elektroniske medier, som kyler katastrofer ud i en lind strøm.

FEM ENKLE RÅD

Her er psykolog Gert Barslunds fem helt enkle råd til forældre:

  • Husk at lytte til dit barn og se på de signaler, det udsender.
  • Spørg barnet om, hvad det går og tænker på.
  • Vær ærlig i din information.
  • Fortæl barnet, at man kan løse de fleste problemer ved at hjælpe hinanden.
  • Skab håb. Man må aldrig fjerne troen på fremtiden.

 

- I sagens natur er fotografier fra katastrofer meget enkle at afkode og derfor også meget skræmmende at se på. En skovbrand med forbrændte dyr eller folk, der kæmper for livet i et oversvømmet område, vil give en form for chok-virkning hos et barn.

- I gamle dage kunne forældrene lægge avisen væk og slukke for fjernsynet, når børnene var i nærheden. Så kunne man skærme dem for katastroferne på den måde. Det kan man jo ikke mere. I dag kan et fotografi af et menneske i en rumdragt, som undersøger en patient for coronavirus, virkelig gøre et barn angst og bekymret. 

Den samme angst kan opstå, når barnet i indkøbscentret ser folk gå rundt med masker på. Det virker skræmmende. Derfor er det vigtigt at tale med ens børn om emnet. For de skræmmende billeder må for alt i verden ikke blive siddende ubearbejdede inde i deres hoveder. Så får fantasien først frit løb og kan i børnenes bevidsthed udvikle sig til noget, der er langt større, end den reelle fare.

Sultende og syge børn i Afrika skaber også utryghed hos danske børn.
Sultende og syge børn i Afrika skaber også utryghed hos danske børn.
 

- Hvornår er børnene gamle nok til, at man kan tale med dem om katastrofer?

- Indtil omkring syv års alderen kan forældrene forholdsvis nemt sørge for, at børnene ikke bliver udsat for det voldsomme mediepres. Når de først begynder at gå i skole, bliver det sværere at styre informationsstrømmen. For børnene taler også indbyrdes om det, de ser og hører. Misforståelser kan hurtigt cirkulere rundt og blive forstørrede, når børnene taler om det.  Derfor er det så vigtigt, at vi som voksne opfanger, hvad børnene er optaget af, og på en udramatisk måde får sat problemet i det rette perspektiv.

Roligt og afdæmpet
- Hvordan kan man spørge børnene på en god måde?

- Man jo begynde med at stille nogle enkle og åbne spørgsmål om, hvordan børnene har det, hvad de har lavet, og hvad de går og tænker på. Og så gælder det om at tale med dem på en rolig og afdæmpet måde. Vi må som forældre ikke vise decideret angst. Det er også  vigtigt, at man selv er en god rollemodel som forælder. Det nytter ikke, hvis man viser 'panik' og i dramatiske vendinger taler med ægtefællen om, at nu ryger ferien på grund af coronasmitten, og at der skal købes masker ind. Børnene fanger omgående sådan en stemning, og den gør dem utrygge.

- I sagens natur er fotografier fra katastrofer meget enkle at afkode og derfor også meget skræmmende at se på for børnene, siger Gert Barslund. Foto: AP/ Rick Rycroft
- I sagens natur er fotografier fra katastrofer meget enkle at afkode og derfor også meget skræmmende at se på for børnene, siger Gert Barslund. Foto: AP/ Rick Rycroft

--------- SPLIT ELEMENT ---------

DU MÅ IKKE LYVE FOR AT BESKYTTE BARNET

- Du siger, at man ikke må lyve overfor sine børn?

- Det duer ikke, hvis man siger, at katten er løbet væk, når den er død. For børnene opdager jo, at katten ikke kommer tilbage, og så bliver de utrygge over de voksnes udsagn. Jeg har et godt eksempel med et barn, som jævnligt går til behandling på hospitalet, hvor det hver gang får en smertefuld indsprøjtning. Hvis man siger til barnet, at indsprøjtningen ikke gør ondt i dag, så mister man troværdighed, når lægen kommer med sprøjten, og det vitterlig gør ondt. Men hvis man i stedet siger: Ja, du skal have indsprøjtningen, og det gør ondt. Men jeg er der hos dig. Og husk, at det jo går hurtigt over, så bevarer barnet tilliden til den voksne.

Ikke for detaljeret
- Hvor detaljeret skal man fortælle om coronavirus og andre katastrofer?

- Det kommer igen an på barnets alder og situationen. Men man skal helst ikke blive for detaljeret. For så starter man bare nye problemstillinger op i barnets fantasi. Gør det så roligt og enkelt som muligt. Hvis barnet spørger om, hvorfor folkene har masker på, så kan man svare, at de nok er bange for at blive smittet. Hvis børnene spørger, om man man skal være bange for at dø af smitten, så kan man svare: Det skal man ikke være alt for bange for. Det er mest de ældre og syge, der dør. Man kan også fortælle, at sygdommen minder om en slags influenza.

Det er efter min mening en ærlig kommunikation, som er med til at give håb og ro hos barnet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

BØRN FORTÆLLER IKKE ALT

- Kan man gå ud fra, at ens barn kommer hjem fra skole og altid fortæller, hvis der er noget, som det er foruroliget over?

- Nej, det kan man ikke gå ud fra. Hvis barnet fornemmer, at forældrene har travlt med alt muligt, så kan det godt være, at de ikke vil forstyrre med deres bekymring. Der kan også være mange andre årsager til, at de ikke siger noget. Derfor er det så vigtigt, at vi som forældre tager os tid til at spørge barnet, hvad det har oplevet, og hvad det går og tænker på. Det kan mange af os nok glemme i en travl hverdag.

Forbered børnene om, at de for eksempel kommer til at se flere folk med masker på, råder Gert Barslund. Foto: Marco Sabadin/Ritzau Scanpix
Forbered børnene om, at de for eksempel kommer til at se flere folk med masker på, råder Gert Barslund. Foto: Marco Sabadin/Ritzau Scanpix
 

Det er også vigtigt, at vi forbereder børnene på en ny udvikling i en sag, der optager dem. Man kan for eksempel forberede dem på, at der nok kommer flere og flere mennesker med masker på og så tale med børnene om, hvorfor det sker. På den måde kan man være med til at forebygge angsten.

Bange for at jorden går under
- Oplever du i dit arbejde et stigende problem med bekymrede børn?

- Der er helt tydeligt nogle børn, som er bekymrede og angste over alt det, de ser og oplever i medierne. Der er børn, som i bogstaveligste forstand er klima-angste. De er bange for, at jorden snart går under. Børn tager generelt ting meget bogstaveligt. Når de ser en illustration af en sol, som brænder jorden bort, så tror mange på, at det vil ske. Derfor er det så hamrende vigtigt, at vi hjælper børnene ved at være ærlige og ved at skabe ro og håb i deres univers, fastslår Gert Barslund.

FACTS OM GERT BARSLUND

Gert Barslund er 53 år. Han bor i Esbjerg og er uddannet psykolog fra Århus universitet i 1993 med speciale i børnepsykologi.

Han har tidligere arbejdet i Ringkøbing Amts Børne- og Ungdomsrådgivning.

Gert Barslund har sammen med naturvejleder Marco Brodde skabt projektet Vervad (www.vervad.dk), hvor han i første omgang på 17 skoler i vadehavsområdet underviser de involverede skolebørn i FN's 17 Verdensmål. Det sker i samarbejde med lokale virksomheder og organisationer.

 

Professionelle kunstnere og sangskrivere hjælper desuden eleverne med at øge deres forståelse af målene. Gert Barslund har selv skrevet flere sange, som er blevet indspillet i et professionelt studie sammen med nogle af børnene. 

Det er planen, at konceptet skal bredes ud hele landet.

FN's Verdensmål, som børnene arbejder med, handler blandt andet om at afskaffe fattigdom, stoppe sulten i verden, skabe bæredygtige energiformer, arbejde for et bedre klima og få mere rent vand og ordentlig sanitet til alle  på jordkloden.

 

50 kommentarer
Vis kommentarer