Børnerådet: OK, at 15-årig blev fjernet fra far

Børnerådet mener ikke, at der er grund til at tvivle på Aarhus Kommunes beslutning om tvangsfjernelse af 15-årig, som frygtes radikaliseret af sin far

Per Larsen er formand for Børnerådet og tidligere  chefpolitiinspektør i Københavns Politi. (Arkivfoto: Thomas Lekfeldt)
Per Larsen er formand for Børnerådet og tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi. (Arkivfoto: Thomas Lekfeldt)

Kender du drengen eller hans familie, skriv til os på 1224@eb.dk/sms til 1224 (koster alm. sms-takst)

Børnerådet mener ikke, at Aarhus Kommune tog den forkerte beslutning, da de i september sidste år tvangsfjernede en 15-årig dreng, som angiveligt skulle være i fare for at blive radikaliseret og sendt til Syrien som hellig kriger af sin far.

Det siger Børnerådets formand og tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Per Larsen, til Ekstra Bladet.

- Jeg går ud fra, at Aarhus Kommune har tænkt ud af fra barnets tarv. Noget tyder på, at de har fået nogle signaler, som er så alarmerende, at kommunen af hensyn til barnet, er blevet nødt til at lave en tvangsanbringelse, fortæller Per Larsen.

- Hvis advarselslamperne blinker, og man er i tvivl om, om barnet lider overlast, så bliver man nødt til at reagere. Vi har i årevis råbt højt om, at der skal gøres en indsats ligeså snart faresignalerne viser sig. Jo tidligere der bliver grebet ind, jo større er chancen for, at vi kan rette skuden op, fortsætte Per Larsen.

- Drengen har jo ikke gjort noget kriminelt - kan det virkelig være rigtigt, at man gerne må fjerne ham fra sin far?

- Aarhus Kommune skal selvfølgelig kunne argumentere for beslutningen, men jeg går ud fra, at de har truffet en fornuftig og solid beslutning. Og så har vi jo altså instanser herhjemme, der kan kigge på, om det er den rigtige måde at gøre det på. Det kan være meget hensigtsmæssigt at få flere øjne på, så man kan ligge en linje for, hvordan man skal reagere i disse situationer, siger Per Larsen.

Læs mere: Dreng tvangsfjernet af frygt for radikalisering

- Nu er han blevet anbragt på en sikret institution med kriminelle - er der ikke fare for, at han bliver påvirket der?

- Igen må man vurdere, hvad der er det bedste i situationen. Og det er jo klart, at hvis det er et spørgsmål mellem to ting, der ikke er rare, så må man vurdere, hvor chancen er bedst for et positivt resultat, og det er måske ikke derhjemme, hvor disse forhold nu er konstateret. Og så går jeg selvfølgelig ud fra, at den institution, hvor han er anbragt, har taget de fornødne foranstaltninger for, at han ikke bliver påvirket af kriminelle.

- Så du mener, at Aarhus Kommune har håndteret sagen korrekt?

Umiddelbart har jeg den opfattelse, at Aarhus Kommune har handlet ud fra den overordnede præmis om barnets tarv, og det er vi hos Børnerådet i sagens natur godt tilfredse med.

Dermed er Børnerådet i strid med Eva Smith, professor i retsvidenskab på Københavns Universitet. Hun siger til Ekstra Bladet, er det er den værst tænkelige løsning, at drengen nu er på en lukket institution med kriminelle unge. Hun mener i stedet, at en mentor er løsningen.

- Tvang er ikke den rette vej frem. Du kan ikke ændre hans opfattelse med tvang. Han har i stedet brug for en ansvarlig muslimsk rollemodel, der kan vise ham vejen og fortælle ham om islam og det danske demokrati, siger Eva Smith til Ekstra Bladet.

Læs mere: Far til tvangsfjernet 15-årig: Jeg ville bare lære ham om islam

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere