Børsen i porno-bommert

Interesserede Børsen-læsere blev mødt af nøgne asiatiske kvinder frem for en artikel om tyske sundhedsudgifter

Nederst i højre hjørne er det forkerte link skrevet ind. I stedet for en artikel om tyske sundhedsudgifter, mødes man af asiatiske kvinder uden særligt meget tøj på. Ekstra Bladet har sløret linket, fordi antivirus-programmer advarer mod skadeligt indhold.  (Screendump)
Nederst i højre hjørne er det forkerte link skrevet ind. I stedet for en artikel om tyske sundhedsudgifter, mødes man af asiatiske kvinder uden særligt meget tøj på. Ekstra Bladet har sløret linket, fordi antivirus-programmer advarer mod skadeligt indhold. (Screendump)

Hos Dagbladet Børsen må der sidde en person med røde ører. 

I hvert fald blev der begået noget af en brøler i mandagens udgave af papiravisen, omend det var en ret sjov og fræk en af slagsen.

Brøleren er gemt nede i højre hjørne på side 17, hvor temaet er den tyske plejesektor. Her bliver læseren opfordret til at gå på ind på avisens hjemmeside for at læse mere om samme emne.

I den forbindelse fremgår der et såkaldt forkortet link til en historie om de tyske sundhedsudgifter. Men de læsere, som havde glædet sig til at læse mere om Tyskland, må have fået sig noget af en overraskelse, da de tastede linket ind på computeren eller mobilen.

Først bliver man, hvis man har anti-virus installeret, mødt med en advarsel om, at siden ikke er sikker. Hvis man alligevel går videre, entrerer man en pornografisk hjemmeside, der tilsyneladende har fokus på asiater.

Se også: TV 2-profil escort-tweeter i skattesag

'Tastefejl'
Hos Børsen beklager nyhedschef Jørgen Andersen fejlen:

- Den korte og rigtige version af den historie er, at der skete en beklagelig tastefejl, da et link til en hjemmeside blev omdannet til et bit.ly-link. Linket blev fjernet så snart vi opdagede fejlen, men det forkerte link er med i en del af det printede oplag.

- At tastefejlen så ramte et bit.ly-link, der rent faktisk eksisterer, og så oven i købet med et indhold, der falder noget uden for Børsens stofområde, gør selvsagt ikke sagen bedre for os for os, skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere