Bøvl med coronapas: Det skal du gøre

Flere danskere har problemer med at få deres coronapas frem i appen, men det burde virke, hvis man følger nogle få trin, oplyser Sundhedsdatastyrelsen

Magnus Heunicke forklarer, hvor coronapasset kommer til at gælde og afslører to ændringer.

Sundhedsminister Magnus Heunicke forklarer, hvor coronapasset kommer til at gælde og afslører to ændringer.
Følg Samfund

Fredag får coronapasset comeback.

Det bliver således et krav at kunne fremvise et gyldigt coronapas, når man eksempelvis skal på restaurant eller natklub.

Men flere frustrerede danskere har de seneste dage henvendt sig til Ekstra Bladet, fordi det ikke er muligt for dem at hente deres coronapas frem i appen af samme navn.

Coronavirus er igen en samfundskritisk sygdom ...

Opdater appen
Nogle skriver desuden, at de ikke kan komme gennem til Sundhedsstyrelsens telefoner.

Det er Sundhedsdatastyrelsen, som står for driften af appen. Her lyder det i mailsvar til Ekstra Bladet, at der har været tryk på kedlerne.

Har man problemer med at få sit coronapas frem, skal man følge disse trin, skriver styrelsens presseansvarlig, Camilla Frederiksen:

'Da vi igen fra på fredag skal bruge coronapas, har vi oplevet at mange har været inde på Sundhedsdatastyrelsens corona-app igen. Der er ingen tekniske problemer med appen, men det kan være nødvendigt at opdatere den. Hvis du ikke har brugt appen i mere end 30 dage, skal du logge på igen med dit NemId for at opdatere appen'.

Skulle der stadig være bøvl med appen, skal man henvende sig telefonisk, skriver hun videre:

'Derfor opfordrer vi til, at man logger på i god tid, inden man skal bruges sit pas, især hvis man ikke har brugt appen i en måned. Hvis man har tekniske problemer, kan man ringe til en hotline hos sundheds.dk, der kan hjælpe'.

FAKTA: Her skal coronapasset snart i brug

Tirsdag aften har Folketingets Epidemiudvalg sagt god for, at covid-19 igen kan blive en samfundskritisk sygdom.

Når en sygdom klassificeres som samfundskritisk, kan regeringen indføre restriktioner med hjemmel i epidemiloven.

Alle nye tiltag kræver, at et flertal i Folketingets Epidemiudvalg ikke er imod dem. Men regeringen behøver altså ikke spørge hele Folketinget.

Regeringen har lagt op til, at coronapasset snart genindføres flere steder, og det har udvalget ikke været imod.

Coronapasset træder i kraft fredag. Se her, hvilke steder ministrene efter mødet sagde, at passet snart skal i brug:

* Besøgende på sygehuse.

* Indendørs serveringssteder.

* Nattelivet.

* Museer.

* Indendørs arrangementer og aktiviteter med plads til over 200 personer. For eksempel bade- og legelande.

* Udendørs arrangementer og aktiviteter med plads til over 2000 personer. For eksempel fredagens landskamp i Parken og forlystelsesparker.

* Kirkelige handlinger - begravelser, barnedåb og gudstjenester.

Kilder: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Erhvervsministeriet, DR.

Nye regler
Men modsat tidligere gælder coronapasset kun for forhenværende smittede i seks måneder efter den positive prøve. Tidligere var det 12 måneder.

Det blev besluttet i Folketinget tirsdag, efter at Epidemikommissionen havde anbefalet at genindføre coronapasset - herunder med ændringer for tidligere smittede.

I indstillingen fremgår det, at det blandt andet er 'begrundet i nyere viden om vigende immunitet sammenlignet med vaccination'.

Sundhedsstyrelsen har forud for indstillingen lavet en faglig vurdering, hvor den anbefaler at sætte gyldigheden i coronapas ned til 6 måneder. For vaccinerede er coronapasset fortsat gyldigt i 12 måneder efter vaccination.

Flere vaccinerede får en positiv coronatest, selvom de er godt beskyttede. Og især én senfølge blandt vaccinerede giver forskere rynker i panden. Det kan du læse mere om her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter